:Stor kærguldsmed er den største af vore kærguldsmede. Den udfarvede han er ganske iøjenfaldende, da den har en stor klar gul plet på syvende bagkropsled, på en ellers mørk grundfarve. De øvrige bagkropsled (1-6) er med røde eller brunlige pletter.
Hunnen og den helt umodne han har store gule pletter uden farveforskel på oversiden af bagkropsledene.
:Med alderen kan bagkroppens farvede pletter hos hannen blive meget mørke for til sidst næsten at gå i et med den mørke bagkrop. Dette gælder dog ikke pletten på det syvende bagkropsled, der bliver ved med at være gult. Hos hunnen bliver pletterne med alderen lidt mere brunlige (sjældent rødlige), men ofte er pletten på syvende led også hos ældre hunner i større eller mindre udstrækning lyst gul.
Forveksling
:Udfarvede hanner af stor kærguldsmed kan ikke forveksles med andre guldsmede grundet den enkelte gule plet på syvende bagkropsled.
Hunner og unge hanner kan forveksles med nordisk kærguldsmed og lille kærguldsmed.
- Lille kærguldsmed har kun meget små pletter på bagkropsoversiden, der aldrig bliver så store som hos stor kærguldsmed.
- Udformningen af pletterne på bagkroppen kan være en hjælp til at adskille nordisk og stor kærguldsmed, da de er væsentlige større ved stor kærguldsmed (figur undervejs). Det kan være nødvendigt at ty til udformingen af hunnens skedeklap på undersiden af ottende bagkropsled, eller de sekundære kønsorganer under andet bagkropsled hvis der er tale om en ung han, for at få en sikker identifikation (figur undervejs).
Udbredelse
:Stor kærguldsmeds udbredelse i DK er koncentreret omkring Nordsjælland. Der er også fund fra Holmegårds Mose ved Næstved og fra Falster og Møn. I ældre tid er arten også fundet tværs over Jylland fra Ringkøbing til Aarhus, og i de seneste år er den truffet på en række lokaliteter i Midt- og Sydjylland, hvor den flere steder nu har faste bestande. Arten er tydeligvis i spredning, selv om det øgede fokus på guldsmede også må tilskrives i hvert fald nogle af fundene.
Hvornår ses den?
:Stor kærguldsmed kan ses på vingerne fra sidst i maj til starten af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Kærguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
:Stor kærguldsmed er 2-3 år om udvikling til voksen. Den voksne han er territorial og holder et vågent øje med sit territorie fra udkigspunkter langs bredden. Vil man gerne have gode billeder kan man udnytte at den ofte vender tilbage til de samme udkigspunkter. Æglægningen foregår ved, at hunnen flyver lavt og svirrende over steder med solrig plantevækst under vandoverfladen og ved hjælp af dyp med bagkroppen afkaster sine æg.
Levested
:Stor kærguldsmed kan findes i solrige vande, ofte steder med en del vandplanter under overfladen langs bredden. Ynglestederne har ofte knapt så surt vand som eksempelvis lille kærguldsmeds. I mange tilfælde udgøres ynglestederne af skovsøer eller tørvegrave.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
