:Åkande-Kærguldsmed har en kropslængde på 36-39 mm.
Ligesom de øvrige kærguldsmede har den en hvid pande og bagvingerne en tydelig sortbrun plet ved basis. Den har hvide bagkropsvedhæng og en kølleformet bagkrop. Hos ældre hanner er vingemærkerne hvide på oversiden.
Kroppens grundfarve er sort - hos den udfarvede han er bagkroppen delvist blåpudret. Hunnen og unge hanner har gule pletter på kroppen. Hos disse er bagkroppens gule rygpletter, bortset fra på de forreste led, især hos hannerne temmeligt små og smalle og mangler ofte helt eller delvist; dette er dog også tilfældet hos østlig kærguldsmed.
:Arten kan først og fremmest forveksles med dens nære slægtning, Østlig Kærguldsmed, der ligeledes har hvide vedhæng på bagkropsspidsen og delvist blåpudrede ældre hanner. Hannen har hos denne art en mere slank og en lidt længere bagkrop. Det sikreste skilletegn er dog, at vingemærkernes farve på oversiden er hvid hos ældre hanner af Åkande-Kærguldsmed, men sort hos begge køn af Østlig Kærguldsmed. Hunnerne kan bl.a. adskilles på, at bagkroppen er mere kølleformet og lidt kortere hos Åkande-Kærguldsmed.
Udbredelse
:Åkande-Kærguldsmed ynglede indtil begyndelsen af 1900-tallet i nogle søer i Nordsjælland. Den seneste registrering i området er fra 1912.
I 2018 blev arten igen fundet i Danmark, denne gang ved Borremosen på Falster, hvor der blev iagttaget en enkelt territoriehævdende han.
Åkande-Kærguldsmed findes i Skåne og i landene omkring Østersøen. Det er derfor ikke usandsynligt, at arten kan sprede sig til egnede søer i Østdanmark.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra slutningen af maj til begyndelsen af august.
Tidsmæssig fordeling
af Åkande-Kærguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den kønsmodne han har et territorie, som den typisk bevogter fra et åkandeblad eller et andet flydeblad på søen.
Parringen varer kun få minutter i bredvegetationen eller på et flydeblad, og hunnen foretager herefter æglægningen alene. Det sker ved at hunnen flyvende dypper bagkroppen ned i vandoverfladen og afkaster æggene mellem vandplanterne. Æggene klækkes efter nogle uger og larveudviklingen tager 2-3 år.
Levested
:Arten yngler især i rene, svagt næringsrige søer eller i brunvandede skovsøer. Den foretrækker varme, solbeskinnede søer med megen flyvebladsvegetation, f.eks. hvid åkande, gul åkande eller vandaks.
Den trives godt i søer med fisk. Det skyldes, at larverne har store torne, som beskytter den mod rovfisk og giver den en konkurrencefordel i forhold til andre guldsmede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.