:Dværgvandnymfe er en spinkel og kortvinget vandnymfe. Begge køn er metalgrønne på forkrop samt størstedelen af bagkroppen. Dele af de tre bageste bagkropsled er lyse hos hunner (med alderen ofte mere blå) og blå hos hanner. Arten er uden antehumerale striber og pletter bag øjnene. Dværgvandnymfe har lyse vingemærker.
:Dværgvandnymfe kan kendes alene på størrelsen. Ellers peger kombinationen af lyse/blege vingemærker, ingen antehumerale striber, lyse ben og en tydelig blå linie mellem øjnene entydigt på dværgvandnymfe.
Udbredelse
:Dværgvandnymfe er dels registreret fra en enkelt lille lokalitet i Nordøstsjælland, nemlig Fandens Hul i Teglstrup Hegn, hvor en stor bestand blev opdaget i 1990. Desuden findes på SNM/Zoologisk Museum et enkelt eksemplar fundet ved Snogebæk i 1937. Findestedet ved Snogebæk kunne godt tænkes at være moseområdet Hundsemyr, der imidlertid blev stærkt ændret af tørvegravning midt i 1900-tallet.
Siden det første fund i Fandens Hul i 1990 er arten blevet fundet årligt på lokaliteten, men generelt i lavere og lavere antal. Dværgvandnymfe må betragtes som den guldsmed i Danmark, der er i størst risiko for at forsvinde. Den er i dag rødlistet som kritisk truet i Danmark, som sårbar i EU og som næsten truet globalt.
Hvornår ses den?
:Dværgvandnymfe flyver fra starten af juni til sidst i august, hos os dog især fra midten af juni til midten af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Dværgvandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
:Dværgvandnymfe er ikke særlig aktiv og selve flyvningen foregår langsomt og svirrende og ofte lavt mellem vegetationen. Hunnen forestår æglægningen alene. Æggene klækker efter få uger hvorefter nymfen sandsynligvis er et år om udviklingen til voksent individ.
Levested
:Dværgvandnymfe findes i næringsfattige og sure vandhuller og gerne hvor der er hængesæk ud til åbent vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
