Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Kendetegn

: En stor Skørhat med karakteristisk, fint opsprukken grønlig hat, mild smag og lyst cremefarvet sporestøv.

Hat 4-10 cm bred, først halvkugleformet, siden hvælvet til udbredt, hvidlig-grøn; hathuden sprækker op i små kantede felter på hvid baggrund. Lameller bløde, hvide til cremefarvede. Stok cylindrisk til tøndeformet, hvid, undertiden med grønne strejf. Kød meget fast, hvidt. Det latinske artsnavn betyder grønnende.

Spanskgrøn Skørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Verner Jørgensen

Variation

: Hatten kan være svagt lysegrøn eller helt hvid, den bliver gerne mørkere grøn med alderen. Når den er helt ung, er hathuden sammenhængende, men den sprækker hurtigt op.

Forveksling

: Arten er meget let at kende. Der er kun få arter af slægten Skørhat, der har grøn hat, og Spanskgrøn Skørhat er den eneste, hvis hat sprækker op på denne måde. Græsgrøn Skørhat (Russula aeruginea) har lysegrøn hat. Broget Skørhat (Russula cyanoxantha) har ofte mørkt grøn hat. Gråblå Skørhat (Russula parazurea) har ofte mørkt grøn hat. Gaffelbladet Skørhat (Russula heterophylla) har ofte lyst grøn eller både grøn og brun hat. Andre arter af Skørhat, kan undertiden have grøn hat, men hyppigst med andre farver, kødet er mere skørt, og sporefældningen og lamellerne er gerne mørkere cremefarvet til gul. Der findes andre grønne lamelsvampe. Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides) har ring og skede. Spanskgrøn Bredblad (Stropharia aeruginosa) har lilla lameller. Blågrøn Bredblad (Stropharia caerulea) har brune lameller.

Udbredelse

: Hist og her i Danmark; ret almindelig i det østlige Jylland og på Øerne, i øvrigt sjælden eller manglende. Arten har været kendt i Danmark gennem lang tid.
Spanskgrøn Skørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juli-oktober, hyppigst juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Spanskgrøn Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Spanskgrøn Skørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spanskgrøn Skørhat - månedlig fordeling

Biologi

: Mykorrhizadanner med bøg.

Levested

: I bøgeskove og i parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Einhellinger, A., 1985: Die Gattung Russula in Bayern. - Hoppea 43 (optrykket fra 1987).

Marchand, A., 1977: Les Russules. - Champignons du Nord et du Midi 5.

Pearson, A.A., 1948: The genus Russula. - The Naturalist, july-september 1948 (andenudgaven fra 1950).

Rayner, R.W., 1968-1970: Keys to the British species of Russula, part I-III. - Bull. Br. Myc. Soc. 2-4 (optryk uden år af tre artikler med rettelser og tilføjelser).

Sarnari, M., 1998-2005: Monografia illustrata del Genere Russula in Europa. Tomo primo, tomo secundo.

Schaeffer, J., 1933: Die Russulae. - Die Pilze Mitteleuropas 3 (optrykket fra 1979 af andenudgaven fra 1952).

De senest indberettede arter i Naturbasen: