Ligner Sølvmåge, men er slankere med bredere bryst og lidt større, mere kantet hoved. Næbbet er generelt kraftigere med tydeligere markeret gonysvinkel (Gonys: undernæbbets yderdel, markeret ved ”knæk” yderst på undernæbbet).
Adulte fugle ligner de hjemlige Sølvmåger, men er lidt slankere med mørkere overside. De er mørkere og renere røggrå med tydeligere hvid vingebagkant. Har hvidt hoved, om efteråret højst med svage striber, og lidt længere vinger end Sølvmåge. De har mere sort på hånden/mindre hvidt i vingespidsen end Sølvmåge – på hånden virker de hvide pletter VEL ADSKILTE, i modsætning til Sølvmåge hvor de flyder sammen med lysspidsede tertiærer. Næb varmt gult med mørkerød plet, der kan fortsætte på overnæb. Svælg rødt (orange hos Sølvmåge). Ben altid gule. Rød eller orange orbitalring, generelt mørkere og mindre blåtonet overside.
De unge fugle ligner en mellemting mellem Svartbag, Sølv- og Sildemåge. I forhold til Sølvmåge har de mere komplet, sort halebånd og lysere halebasis, lysere hoved og underside, og generelt mørkere næb. Tertiærerne er mørke med ret smalle, lyse rande. Ben generelt lysere end Sølvmåges.
Stemme: Dybere og mere nasal end Sølvmåges, mere som Sildemågens.
:Nogle Sølvmåger i Baltikum og Nord-Fennoskandinavien har gule ben, og ligner dermed Middelhavssølvmåger – der er tale om Sølvmåge-variationen ”omissus”. Disse er næsten identiske med Middelhavssølvmåge – som dog generelt har gulere ben og om vinteren HVIDT, højst svagt stribet hoved; hos 99 % af Sølvmåger fra oktober- medio januar groft mørkplettet.
Forveksling
:Svartbag, Sildemåge, Sølvmåge, Kaspisk Måge.
Udbredelse
:Hele Middelhavsområdet mod øst til Sortehavets vestlige del.
Hvornår ses den?
:I Danmark en relativt sjælden vintergæst. Det er først i de senere år, at man har opdaget, at Middelhavssølvmågen faktisk optræder herhjemme – især om efteråret. En del af bestanden trækker nemlig mod nord efter yngletiden og ses i stigende antal i Vesteuropa om efteråret. Den er årlig i Danmark, men sjælden gæst, især sensommer og efterår (flest august-september), men kun få vinterfund.
Tidsmæssig fordeling
af Middelhavssølvmåge baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
