:Længde 37-42 cm, vingefang 93-105 cm. En kompakt, stormmågestor måge, lidt større end Hættemåge med let kløftet hale. Desuden har den helt sorte vingespidser, der ser ud som om de er dyppet i tusch. Flyver hurtigt og behændigt, i hårdt vejr skråpeagtigt med hurtig glideflugt i buer op og ned gennem bølgedalene. Ofte i meget store flokke.
Adult: Overvinge trefarvet med mørkegrå ryg/dækfjer og lysere svingfjer før lille, helt sort spids. Næb gult. Ben mørkebrune eller sorte (sjældent rødlige). Hvidt hoved om sommeren, får i vinterdragt grå nakke og gråsort halvmåne over øret.
1-års: Sort W på overvingen, sort halebånd. Wet ofte afbleget i 1. sommer, hvor næbbet er matgult med sort spids. Ligner Dværgmåge, men kendes på størrelse, anderledes form (især større hoved) og en mere stabil og kraftfuld flugt. I svag vind slår den hurtigere med vingerne end Stormmåge, mens den i hård vind elegant surfer i dybe buer. Ride har mørkere grå ryg, renere hvid vingebagkant og mangler Dværgmågens mørke kalot og mørke plet, hvor armsvingfjerene møder kroppen.
2-års: Som adult, men har sorte kanter på yderste håndsvingfjer, lidt sort på næbbet og ofte vinterhoved.
:Riden har normalt mørkebrune eller sorte ben, men hos visse individer ses (sjældent) røde, orange eller brunrøde ben.
Forveksling
:Dværgmåge (se ovenfor), Sabinemåge det gælder især de rider, hvor det sorte på vingedækfjerene danner usædvanlig brede bånd. Ligner også Stormmåge, men kroppen er rundere, nakken fyldigere og vingerne spidsere med bredere arm
Udbredelse
:Hirsholmene og Skarreklit husede kolonierne, men på Hirsholmene forsvandt arten efterhånden og Skarreklit en fritstående kalkstensklippe ca. 100 m ude fra kysten ved Bulbjerg - væltede i 1978 i havet under en storm, hvorefter riderne flyttede ind på Bulbjergs stejle klinter. Langt den væsentligste koloni er på Bulbjerg i Thy med ca. 450-500 ynglepar .
Desuden har arten etableret sig med et stærkt svingende antal på Hirtshals Havn. Den startede med at yngle på Østmolen, hvorefter den indtog flydedokken (oplysn. Anders Østerby). Her blev rederne i de første år blev bekæmpet og fjernet fra dokkens (katedralen) tag men nu har arten etableret sig på stenmolen i havneindsejlingen og lignende steder (sågar på toppen af lysstandere m.m.) med ca. 45 par.
Hvornår ses den?
:I yngleperioden ved Bulbjerg og i Hirtshals Havn.
Men Riden optræder først og fremmest som en meget almindelig vintergæst i Danmark. Foruden i Norge findes der store populationer mange andre steder i det nordatlantiske område. Og det er fugle herfra, vi især ser i Danmark. Riderne lever på det åbne hav. Men under kraftige, vestlige vinde drives de mod de danske kyster, hvor de specielt ved den jyske vestkyst kan ses i store mængder hyppigst i jan.-feb. Og aug.-nov. Og med flest ved Hanstholm og Skagen. Under sådanne vejrforhold er dagcifre på over 1.000 rider almindelige, og ved Hanstholm er der en enkelt dag optalt 35.500.
:Riden er koloniruger. Den behøver ikke meget plads for at kline sin rede fast til klippesiden. Er meget støjende på ynglepladsen med skingrende, mjavende kitte-wik. Den yngler første gang 4-5 år gammel. Lægger fra ult. maj 2-3 æg, der udruges af begge mager på 25-32 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 6 uger gamle.
Riden lever i vintertiden næsten udelukkende af plankton. I yngletiden fanger den småfisk og div. Smådyr på havet (mest forsk. Krebsdyr o.l.), men følger også fiskerbåde efter fiskeaffald, helt ind i havne.
Levested
:Arten indvandrede til Danmark i 1941 i forbindelse med ekspansion og fremgang i de norske og britiske ynglebestande. Yngler her i landet på stejle, udhængende kystklinter og havnemoler samt på forladte bygninger og store sten på øer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
