:Samlearten Krageklo er let at kende, men det kan volde vanskeligheder at adskille underarterne:
Krageklo opdeles i 3 underarter, der i reglen ret let adskilles således. Alle underarter, mest Stinkende, mindst Strand-Krageklo, er ildelugtende:
Mark-Krageklo - ssp. spinosa, udbredelse som hovedarten : alsidigt håret stængel og ovale blade, der i spidsen er afrundede eller indbugtede. Torne til stede i varierende omfang, med rødlige, grønlige og brunlige kulører. Blomster enlige eller parvise. Veje, skrænter, overdrev - Almindelig udbredt
Strand-Krageklo - ssp. maritima www.fugleognatur.dk/artintro... : ofte ensidigt håret stængel, med ovale til smalt lancetformede blade og enlige blomster. Torne iøjnefaldende lange og hvidgule. - Hist og her kystnært på strandenge m.v.
Stinkende Krageklo - ssp. arvensis www.fugleognatur.dk/artintro... : Uden grentorne. Altidigt håret stængel og stærkt klæbrigt-kirtelhårede blade. Udpræget ildelugtende. Blomster sidder parvis. Krat og overdrev. Ret sjælden.
Udbredelse
:Se beskrivelsen af underarter undere forveksling. Mark-Krageklo er almindelige på egnede voksesteder i hele landet, dog ret sjælden i Midt- og Vestjylland. Strand- og Stinkende Krageklo langt sjældnere.
Hvornår ses den?
:Krageklo blomstrer ultimo juni-primo september.
Tidsmæssig fordeling
af Mark-Krageklo baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårige urter, halvbuske, med insektbestøvning.
Krageklo er en gammel lægeplante, idet den navnlig i roden indeholder stærkt urindrivende, vandrivende, stoffer.
På de gamle overdrev regnedes den for en meget besværlig plante, specielt når man ville pløje jorden op, gå grund af sin indtil 2 meter lange, seje og hårde pælerod.
Blomsterne er førsthanlige. Støvknapperne lukker sig op, medens blomsten endnu er i knop, og udtømmer deres støv i bådens hule, kegleformede spids, hvor det holdes på plads af støvknappern, der er tæt samlede som et stempel under støvet. Når båden tynges ned af et besøgende insekt, gør støvdragerrøret modstand, mod bevægelsen, og herved presses der en lille portion blomsterstøv ud af bådens spids. Denne pumpemekanisme kan fungere flere gange; men til sidst spaltes bådens spids, så de tomme støvknapper og det modne støvfang, der nu er parat til at modtage blomsterstøv udefra, træder frem i det fri.
Etymologi:
Ononis er af græsk Ononis, der betegner en art krageklo; alternativt kan det være afledet af græsk onos=æsel, sigtende til at æsler er meget lidt kræsne, og der næppe er andre dyr, der æder krageklo end æsler.
"Krageklo" formodes at gå på de sammensatte blades udseende. Repens er latin for "krybende" og hentyder til den nedliggende vækst. Spinosa betyder tornet, maritima: "voksende ved havet" og arvensis "voksende på agerjord".
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
