:Med indtil 40 cm. høj ret stift opret og ugrenet stængel.
Blomsterne sidder i en endestillet klase med indtil 10 blomster, som er indtil 20 mm. lange. De er først purpurrøde, men bliver senere spraglet blå og bleggrønne.
Bælgen er 4-6 cm. lang, med indtil 14 frø, og åbnes eksplosivt ved frømodningen.
Bladene er uden slyngtråd eller brod og har 2-4 par æg-lancetformede langt tilspidsede småblade.
Fodfligene er ret store og brede, halvmåneformede til halvt spydformede.
:Vår-Fladbælg er en karakteristisk art, der er let at kende fra andre i slægten ud fra den oprette vækst, de
slyngtrådsløse blade og de brede, langt tilspidsede småblade.
Den, der ligner mest er nok Krat-Fladbælg, som også har brod- og slyngtrådsløse blade, ret opret vækst og store akselbade; men den har smalt elliptiske småblade uden lang tilspidsning; desuden har den smalt vinget stængel.
Kær-Fladbælg har blade med slyngtråd og næsten altid 2 sæt småblade, som er smalt linje-lancetformet og uden lang tilspidsning. Den gror i reglen på meget fugtigere biotoper end Vår-Fladbælg.
Udbredelse
:Vår-Fladbælg vokser hist og her på passende biotoper på Lolland-Falster-Møn og Syd- og Midtsjælland. Den er temmelig sjælden i det øvrige Østdanmark og helt eller næsten manglende i Nord- og Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Vår-Fladbælg blomstrer maj-juni. Den kommer ofte i blomst omkring eller lidt før bøgens løvspring - og står grøn til langt hen på vækstsæsonen, hvor den er let at kende på bladene.
Tidsmæssig fordeling
af Vår-Fladbælg baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning. Frøene spredes ved slyngspredning, når den modne bælg pludseligt åbner sig, og muligvis også med dyr, hvor frøene, der er let klæbrige som fugtige hænger ved pelsen.
Det latinske slægtsnavn for Fladbælg: Lathyrus kommer af det gamle græske navn "Lthyros" for en bælgplante, "vernus" betyder "hørende til våren" og sigter til det tidlige blomstringstidspunkt i forhold til mange andre ærteblomstrede.
Levested
:Næringsrig og muldrig, ofte kalkholdig bund i skove, på kratklædte skrænter m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
