Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten Rasmussen
    Foto: Kirsten Rasmussen
  • Fotograf: Thomas Eske Holm
    Foto: Thomas Eske Holm
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen

Atlas

: Gyvel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: en indtil 3 meter høj, ofte lavere, ærteblomstret busk.Den er rigtgrenet med risformige forgreninger og 5-kantede grene, som også er grønne om vinteren.

Bladene er små og 3-koblede og dannes på de nye skud, som fremkommer om foråret,men ikke-trekoblede og enkelte på sommerskuddene.

Blomsterne store og gule af den sædvanlige ærteblomsttype.

Bælgene er fladtrykte og randhårede. Ved modenhed springer de op med et knald og slynger frøene ud. Frøene har oligeholdigt vedhæng og spredes med myrer.

Gyvel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elise Boisen

Variation

: De oprindelige danske gyvelformer har relativ lav vækst og er ikke så tilbøjelige til at danne krat, hvad de importerede kraftigere voksende udenlandske former er i højere grad er.

Forveksling

: Gyvel er en såre karakteristisk plante, som er svær at forveksle med andre vilde danske blomsterplanter. Det er en af de ikke særligt mange danske vedplante i ærteblomstfamilien.

Det kan dog volde vanskeligheder at skelne de oprindelige, danske ret lavtvoksende former fra udenlandske; og i praksis er de ofte umuligt. Men de sidste er højere i væksten og mere tilbøjelige til at danne krat ved rodskud end de danske.

Udbredelse

: Almindelig i sandjordsegne, ellers hist og her til temmelig almindelig og med stigende hyppighed.
Gyvel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Gyvel baseret på Naturbasens observationer:
Gyvel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gyvel - månedlig fordeling

Biologi

: En vedplante med insektbestøvning og myrespredning af frøene. Den har også effektiv vegetativ formering ved skud fra jordstængel og rodsystemer.

Det vidtforgrenede rodsystem kan være stabiliserende for jorden på jernbaneskråninger m.v., og den anvendes i nogen udstrækning i det øjemed.

Gyvel begynder at kaste frø i 2-5årsalderen og bliver normalt op til ca. 20 år.

Som andre ærteblomstrede har den kvælstoffiksering ved kvælstoffikserende bakterier i rodknolde, og er derfor ikke begrænset af plantetilgængeligt kvælstof.

Den kan fryse helt ned i hårde vintre, men overlever med sine tykskallede frø.

Udenlandske former er ofte mindre hårdføre end de oprindelige danske.

Etymologi: Sarothamnus af græsk saros=kost og thamnos=busk sigtende til vækstformen.

Scoparius betyder "riskostagtig". Gyvel er et gammelt dansk navn, der sandsynligvis hentyder til blomsternes gule farve.

Det grønne dele af planten siges at være svagt giftige for mennesker og har været anvendt i folkemedicinen som vanddrivende og i hjertemedicinen. De grønne dele ædes i nogen udstrækning af vildtet, bl.a. harer.

Frøene siges at være meget giftige.

Levested

: Lyngbakker, sure overdrev og anden mager, sandet bund. Men også på jernbaneskråninger i grusgrave og langs veje.

Gyvel kan være en problem art ved tilgroning af heder, sure overdrev m.v. og kan være svær at holde nede ved græsning. Når den er nået over bidehøjde, er man nødt til at foretage aktiv rydning, hvis man vil af med den.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: