:en indtil 3 meter høj, ofte lavere, ærteblomstret busk. Den er rigtgrenet med risformede forgreninger og 5-kantede grene, som også er grønne om vinteren.
Bladene er små og 3-koblede og dannes på de nye skud, som fremkommer om foråret, men ikke-trekoblede og enkelte på sommerskuddene.
Blomsterne store og gule af den sædvanlige ærteblomsttype.
Bælgene er fladtrykte og randhårede. Ved modenhed springer de op med et knald og slynger frøene ud. Frøene har olieholdigt vedhæng og spredes af myrer.
:De oprindelige danske gyvelformer har relativ lav vækst og er ikke så tilbøjelige til at danne krat, hvad de importerede kraftigere voksende udenlandske former i højere grad er.
Forveksling
:Gyvel er en såre karakteristisk plante, som er svær at forveksle med andre vilde danske blomsterplanter. Det er en af de fåtallige danske vedplanter i ærteblomstfamilien.
Det kan dog volde vanskeligheder at skelne de oprindeligt danske, ret lavt voksende former fra udenlandske; og i praksis er det ofte umuligt. Men de sidste er højere i væksten og mere tilbøjelige til at danne krat ved rodskud end de danske.
Udbredelse
:Almindelig i sandjordsegne, ellers hist og her til temmelig almindelig og med stigende hyppighed.
:En vedplante med insektbestøvning og myrespredning af frøene. Den har også effektiv vegetativ formering ved skud fra jordstængel og rodsystemer.
Det vidtforgrenede rodsystem kan være stabiliserende for jorden på jernbaneskråninger m.v., og den anvendes i nogen udstrækning i det øjemed.
Gyvel begynder at kaste frø i 2-5årsalderen og bliver normalt op til ca. 20 år.
Som andre ærteblomstrede har den kvælstoffikserende bakterier i rodknoldene og er derfor ikke afhængig af tilgængeligt kvælstof.
Den kan fryse helt ned i hårde vintre men overlever med sine tykskallede frø.
Udenlandske former er ofte mindre hårdføre end de oprindeligt danske.
Etymologi: Sarothamnus af græsk saros=kost og thamnos=busk, sigtende til vækstformen.
Scoparius betyder "riskostagtig". Gyvel er et gammelt dansk navn, der sandsynligvis hentyder til blomsternes gule farve.
Det grønne dele af planten siges at være svagt giftige for mennesker og har været anvendt i folkemedicinen som vanddrivende middel og som hjertemedicin. De grønne dele ædes i nogen udstrækning af vildtet, bl.a. harer.
Frøene siges at være meget giftige.
Levested
:Lyngbakker, sure overdrev og anden mager, sandet bund. Men også på jernbaneskråninger i grusgrave og langs veje.
Gyvel kan være en problem art ved tilgroning af heder, sure overdrev m.v. og kan være svær at holde nede ved græsning. Når den er nået over bidehøjde, er man nødt til at foretage aktiv rydning, hvis man vil af med den.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
