:Planten bliver indtil ca. 60 cm. høj og stænglen er hul og grenet foroven.
Blomsterhovederne er ret langstilkede, d.v.s., der er et godt stykke fra blomsterhovedet og ned til de nærmeste blade på stænglen, hvor der hos f.eks. Rød-Kløver sidder blade lige under blomsterhovedet. - Den enkelte blomst i blomsterhovededt har en kort, men dog tydelig stilk.
Blomsterhovederne er spraglede i hvidt og lyserødt/rosenrødt; de bliver mere lyserøde med alderen og som afblomstrede brune. Blomsterhovederne er derfor iøjnefaldende flerfarvede/spraglede.
Fodfligene er grønne, ikke tilspidsede, og ikke så hindeagtige som hos flere andre kløverarter.
Bladene savner den lyse plet, som ofte ses hos Rødkløver. De har ca. 20 par bladstrenge.
Bægret er glat og 5-strenget (tiltrykt håret og 10-strenget hos bl.a. Rød-Kløver).
:Der er stor variation i blomsterhovedernes farve.
Forveksling
:Det volder sjældent vanskeligheder at kende Alsike-Kløver fra andre arter i slægten; de spraglede, flerfarvede blomsterhoveder i hvidt og lyserødt/rosenrødt springer i øjnene. Derudover er bægret 5-strenget, hvor det er 10-strenget hos Rød-, Bugtet- og Hvid-Kløver.
Vækstformen minder om Rød-Kløvers; Hvid-Kløver har en lavere, langt mere krybende/nedliggende vækst.
Alsike-Køver er en underart til hovedarten Trifilium hybridum. Den anden underart Smuk Kløver - Trifolium hybridum ssp. elegans www.fugleognatur.dk/artintro... har mindre blomsterhoveder og ca. 40 par bladstrenge mod Alsike-Kløvers ca. 20 - og er sjælden i Danmark.
Udbredelse
:Planten er almindelig i det meste af Danmark.
Hvornår ses den?
:Alsike-Kløver blomstrer juni-august, og kan være svær at få øje på før blomstringstiden og når den er helt afblomstret.
Tidsmæssig fordeling
af Alsike-Kløver baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt, hvis blomster bestøves af honningsøgende insekter med forholdsvis lang sugesnabel.
Frugten er en bælg, og frøene spredes især ved vindslyngspredning.
Alsike-Kløver er ikke oprindelig i den danske flora, men indført som græsmarksplante til Danmark i 1840, og herfra spredt i naturen.
Om slægtsnavnets betydning se omtalen ved Bugtet Kløver.
Det latinske artsnavn hybridum betyder "bastardargtig" og skyldes, at Linné, da han navngav den, anså den for en krydsning mellem Rød- og Hvid-Kløver - hvilket er forkert.
Det danske/nordiske navn Alsike hidrører fra, at Linné først lærte planten at kende i Alsike sogn i Uppland i det nordlige Mellemsverige.
Levested
:Alsike-Kløver vokser græsmarksvegetation, på ruderater m.v. i de meste af Danmark, men sjældent så dominerende som Rød- og Hvid-Kløver. Den er spredt fra dyrkning - og dyrkes i mindre udstrækning stadigvæk.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
