:Tornblad er en op til 1,5 meter høj kraftigt tornet halvbusk eller busk med typiske gule ærteblomster med tolæbet bæger. Blomsterne er vellugtende og siges at dufte af karamel. Den optræder i reglen vintergrøn.
Tornene er furede, og ofte grenede. Grene og blade er hårede. Bladene er sylformede og 5-10 mm lange og trekoblede i kimstadiet, men derefter opsplittende; de sidder ved grunden af de kraftige grentorne.
:P.g.a. den kraftige bevæbning med torne og den kraftige vækst er der ingen oplagte forvekslingsmuligheder.
Engelsk Visse er også tornet, men har langt lavere vækst og mindre blomster og langt spinklere torne.
Gyvel, der ofte gror samme steder, er tornløs.
Udbredelse
:Tornblad findes hist og her på egnede biotoper i hele Danmark. Dens naturlige udbredelsesområde er kystnære dele af Vesteuropa og ned til Nordafrika.
Hvornår ses den?
:Tornblad har lang blomstringstid og kan i princippet findes blomstrende i perioden april-august, men med klimaks i juli. I år med milde perioder ses den blomstrende i både november, december og januar.
:Tornblad har insektbestøvning af blomsterne og formerer sig også ved rodskud. Da Danmark er nær dens klimatiske nordgrænse, fryser den ofte ned i kolde vintre.
Planten er meget giftig, især på grund af indholdet af cytisin, der kan udgøre helt op til 1 pct. af plantens vådvægt. Af andre mindre behagelige indholdsstoffer er der anagyrin, metylcytisin, favonoider og lecitin.
Den vrages af kreaturer. Den er god til at danne frøpuljer, som så kan aktiveres f.eks. efter brand og rydning.
I andre lande kan den optræde som invasiv og landskabsukrudt. Men der er indtil videre ikke de helt store problemer med den i disse henseender i Danmark.
Levested
:Tornblad angives fra Ribe og Esbjerg egnen allerede i de ældste danske floraværker/herbarier fra 1600- og 1700-tallet. De forekomster slutter sig til dens globale center for udbredelse omkring den Engelske Kanal og ned langs Spaniens kyster. Artens grænse for naturlig udbredelse går dermed gennem Danmark. Alligevel opfattes den af mange som ikke hjemmehørende, sikkert fordi den også har været sået som hegnsplante rundt omkring.
Den findes derfor både vild og som naturaliseret hist og her på næringsfattige lokaliteter, især ved kysterne: heder, skråninger, overdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
