Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Bjarne Boye  Sørensen
    Foto: Bjarne Boye Sørensen
  • Fotograf: Bjarne Boye  Sørensen
    Foto: Bjarne Boye Sørensen

Atlas

: Tornblad overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver en indtil 1,5 meter høj kraftigt tornet halvbusk eller busk med typiske gule ærteblomster med tolæbet bæger.

Blomsterne er vellugtende og siges at dufte af karamel.

Den optræder i reglen vintergrøn.

Tornene er furede, og ofte grenede.

Grene og blade er hårede.

Bladene er sylformede og 5-10 mm. lange og trekoblede i kimstadiet, men derefter opsplittende; de sidder ved grunden af de kraftige grentorne.

Tornblad
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Claus Danielsen

Forveksling

: P.g.a. den kraftige bevæbning med torne og den kraftige vækst er der ingen oplagte forvekslingsmuligheder.

Engelsk Visse er også tornet, men har langt lavere vækst og mindre blomster og langt spinklere torne.

Gyvel, der ofte gror samme steder, er tornløs.

Udbredelse

: Tornblad findes hist og her på egnede biotoper i hele Danmark.

Dens naturlige udbredelsesområde er kystnære dele af Vesteuropa og når ned til Nordafrika.

Tornblad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tornblad har lang blomstringstid og kan i princippet findes blomstrende i perioden april-august, men med klimaks i juli.

I årene 2009 -2016 i milde perioder ses den blomstrende i både november, december og januar.

Tidsmæssig fordeling

af Tornblad baseret på Naturbasens observationer:
Tornblad - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tornblad - månedlig fordeling

Biologi

: Tornblad har insektbestøvning af blomsterne og formerer sig også ved rodskud.

Da Danmark er nær dens klimatiske nordgrænse, fryser den ofte ned i kolde vintre.

Planten er meget giftig, især på grund af indholdet af cytisin, der kan udgøre helt op til 1 pct. af plantens vådvægt.

Af andre mindre behagelige indholdsstoffer er der anagyrin, metylcytisin, favonoider og lecitin.

Den vrages af kreaturer. Den er god til at danne frøpuljer, som så kan aktiveres f.eks. efter brand og rydning.

I andre lande kan den optræde som invasiv og landskabsukrudt. Men der er indtil videre ikke de helt store problemer med den i disse henseender i Danmark.

Levested

: Tornblad angives fra Ribe og Esbjerg egnen allerede i de ældste danske floraværker/herbarier fra 1600- og 1700-tallet. De forekomster slutter sig til dens globale center for udbredelse omkring den Engelske Kanal og ned langs Spaniens kyster. Artens grænse for naturlig udbredelse går dermed gennem Danmark. Alligevel opfattes den af mange som ikke hjemmehørende, sikkert fordi den også har været sået som hegnsplante rundt omkring.

Den findes derfor både vild og som naturaliseret hist og her på næringsfattige lokaliteter, især ved kysterne: heder, skråninger, overdrev.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Buchwald E, Wind P, Bruun HH, Møller PF, Ejrnæs R, Svart HE. Hvilke planter er hjemmehørende i Danmark?. Flora og Fauna (Århus). 2013;118(3-4):73-96.

Der ligger også en udmærket artikel om arten på Wikipedia.

De senest indberettede arter i Naturbasen: