:En flerårig plante med ret nedliggende vækst og rodslående indtil 40 cm. lange skud.
Småbladene er glatte og har ofte en bleg, halvmåneformet plet.
Fodfligene er lyse, hindeagtige og med brod.
Blomsternehovederne sidder på lange bladløse stilke, der udgår fra de krybende stænglers bladhjørner.
Blomsterne er hvide og sidder i tætte hoveder, der reelt er tætte skærme, og den enkelte blomsts stilk er ret iøjnefaldende. Som ældre kan blomsterne blive lidt rødlige.
:Den betydeligste betydeligste forvekslingsmulighed er med Alsike-Kløver. Alsike-Kløver er en kraftige plante med langt mere opret vækst og uden udløbere; dens blomsterhoveder er tydeligt spraglede i hvidt og rosenrødt. Alsike-Kløvers fodflige er grønne i spidsen, hvor Hvid-Kløvers er hvidligt-hindeagtige.
På strandenge kan den vokse sammen med Jordbær-Kløver og være svær at kende fra denne, når Jordbær-Kløver ikke har udviklet det oppustede bæger, der får blomsterhovedet til at fremstå jordbæragtigt. De kan adskilles således:
Hvid-Kløver: Småblade ofte med lyse tegninger, bredt ægformede; bladstrengene er for det meste rette; bæger glat. Ingen svøbblade under blomsterstanden.
Jordbær-Kløver: Småblade uden lyse tegninger, smalt ægformede; bladstrengene er for de flestes vedkommende ret udpræget krumme; bæger håret. Små grønne svøbblade tæt op til blomsterstanden.
Udbredelse
:Yderst almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-september
Tidsmæssig fordeling
af Hvid-Kløver baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt, hvis blomster bestøves af honningsøgende insekter. Da kronrøret er ca. 3. mm. langt, kan den let bestøves af honningbier - og er en vigtig biplante.
Som de fleste andre kløvere er Hvid-Kløver selvsteril og kan kun befrugtes ved fremmedbestøvning.
Slægtsnavnet er forklaret under omtalen af Bugtet Kløver.
Det latinske artsnavn repens betyder "krybende" og hentyder til den nedliggende vækst med rodslående stængler.
Det danske artsnavn "Hvid-" går på blomsterfarven.
Levested
:Overalt i græsvegetation. En vigtig hø- og foderplante.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
