:En indtil 40 cm lang plante med grenet stængel. Væksten er undertiden opret, undertiden mere nedliggende til opstigende. Stænglen og bladene er dunhårede. Blomsterne er af ærteblomsttypen og har opret fane og vinger, som er tiltrykt blomstens længdeakse. Blomsterne er lysegule og sidder samlet i hoveder med 10-40 i hver. Bælgen er snoet. Bladet er tredelt og med brodspidsede småblade.
:Humle-Sneglebælg ligner overfladisk Fin Kløver meget i blomsterstadiet. Den kendes fra Fin Kløver på at have tydeligt brodspidsede småblade og dunhåret stængel og blade (glatte eller spredt hårede hos Fin og Gul Kløver). I frugtstadiet kendes den let fra kløverslægten på de snoede bælge (rette hos Kløver).
Fra Gul Kløver kendes den på de brodspidsede, dunhårede småblade og de ikke oppustede blomsterhoveder (fordi blomsternes vinger er tiltrykte blomstens længdeakse).
Udbredelse
:Uhyre almindelig i hele Danmark. Der findes næppe én græsplæne i Dronningeriget, hvor der ikke vokser Humle-Sneglebælg.
Hvornår ses den?
:Humle-Sneglebælg blomstrer maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Humle-Sneglebælg baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:1-2 årig urt med insektbestøvning.
Det latinske slægtsnavn ”Medicago” er afledt af det latinske navn for Lucerne: ”Herba medica” = ”den mediske urt” efter græsk: ”medice” = ”stammende fra Medien (altså Persien)”. Artsnavnet ”lupulina” betyder ”humleagtig” og hentyder til, at blomsterhovederne kan ligne små humlekopper.
Det danske slægtsnavn ”Sneglebælg” hentyder til den snoede bælgfrugt. Artsnavnet ”Humle” hentyder som det latinske artsnavn til blomsterhovedernes lighed med humlens blomsterstand.
Levested
:Græsplæner, vejkanter, brakmarker, ruderater, dyrkede marker og græsvegetation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
