:Der er en ikke ubetydelig variation i størrelse og frodighed; og kraftige individer kan nærme sig små individer af Smalbladet Vikke og Foder-Vikke i habitus.
Forveksling
:De vigtigste forvekslingsmuligheder er med små individer af Smalbladet Vikke og Foder-Vikke. Krydsninger forekommer sandsynligvis, og adskillelse af arterne kan være svær.
Smalbladet Vikke har 14-19 mm lang, purpurrød krone. Bægeret er ca. halvt så langt som kronen og ret sparsomt håret af næsten tiltrykte hår.
Småbladene er typisk 5-8 gange så lange som brede; dog ofte mere ægformede hos kummerformer.
Smalbladet vikkes akselblade er grovtakkede, i alt fald for oven (de nedre kan være halvmåneformede).
Bælgen er sparsomt håret.
Den er typisk 15-30 cm høj, men kummerformer, som kan ligne Vår-Vikke en del, forekommer ofte.
Foder-Vikke har har 15-30 mm lang, tofarvet krone, hvor fanen har håret yderside. Bægeret er udstående korthåret og ca. 3/4 af kronens længde. Bælgen er tiltrykt håret. Akselbladene er halvmåneformede og har ofte en mørk plet.
Både Smalbladet Vikke og Foder-Vikke blomstrer senere end Vår-Vikke, men overlap forekommer, især til Smalbladet Vikke.
Udbredelse
:Den er ret almindelig på passende voksesteder landet over, nok hyppigst ved og nær kysterne. Hyppigheden er sikkert ofte undervurderet.
Hvornår ses den?
:Vår-Vikke blomstrer april-primo juni. Den visner hurtigt væk, når frøene er modne.
Tidsmæssig fordeling
af Vår-Vikke baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En enårig plante, der oftest har selvbestøvning. Insektbestøvning forekommer dog også. Vår-Vikke er vinter-annuel; d.v.s. frøene spirer om efteråret, hvilket gør det muligt for planten at komme hurtigt i gang med blomstringen i det tidlige forår.
Det latinske slægtsnavn "Vicia" brugtes i antikken om en vikke, måske Foder-Vikke. Artsnavnet "lathyroídes" betyder "lathyrusagtig" og sigter til, at den har få og brede småblade som i slægten Fladbælg, der hedder "Lathyrus" på latin.
Levested
:Strandoverdrev, vejkanter, overdrev, grusgrave, ruderater etc., hvor der er åbent og tørt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
