Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen

Atlas

: Jordbær-Kløver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kløver med nedliggende vækst og indtil 30 cm. lange, rodslående skud. Den minder i vækstform meget om Hvid-Kløver.

Småbladene er smalt ægformede, glatte til svagt hårede og grønne-mørkegrønne. De fleste af bladstrengene er tydeligt krummede. Fodfligene er hindeagtige og spidse.

Blomsterhovedet er kuglerundt og kronen hvid til lyserød. Bægret er håret med sylformede tænder og bliver efter blomstringen oppustet, så blomsterhovedet får nogen lighed med et jordbær eller hindbær.

Den 1-2-frøede bælg er indesluttet i det luftfyldte bæger og spredes med vinden.

Jordbær-Kløver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Når det oppusede bæger er udviklet og blomsterhovedet fremtræder jordbær-hindbærlignende, så kan Jordbær-Kløver ikke forveksles med andre danske planter.

Før udviklingstrinet med det oppustede bæger er udviklet, kan Jordbær-Kløver være svær at skille fra Hvidkløver. Men de kan dog adskilles således:

Hvid-Kløver: Blade bredt ægformede og ofte med lys farvetegning. Bladstrengene er i ret udpræget grad lige og ikke krummede. Der er ingen støtteblade ved blomsterstanden.

Jordbær-Kløver: Blade smalt ægformede og uden lyse farvetegninger. De fleste af bladstrengene er tydeligt krummede. Der er små grønne højblade ved blomsterstanden.

Udbredelse

: Jordbær-Kløver er almindelig på lysåbne, saltprægede lokaliteter ved kysterne, især på strandenge. Den er temmelig sjælden i indlandet.
Jordbær-Kløver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Jordbær-Kløver baseret på Naturbasens observationer:
Jordbær-Kløver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Jordbær-Kløver - månedlig fordeling

Biologi

: Jordbær-Kløver er en flerårig urt (staude), hvis blomster bestøves af honningsøgende insekter.

Bælgen er indesluttet i det oppustede, lufttyldte, vedvarende bæger, der giver betydelig opdrift, og frugten spredes derfor med vinden.

Slægtsnavnet er forklaret under Bugtet Kløver. Det latinske artsnavn "fragiferum" betyder "jordbærbærende" ("fragum"=jordbær) og sigter til udseendet af den den afblomstrede frugtstand med de oppustede bægre, der giver en vis lighed med et jordbær eller hindbær. Det samme med det danske navn.

Levested

: Strandenge af en vis salinitet. Saliniteten giver en ikke særlig skarp grænse mod Hvid-Kløvers forekomster. Jordbær-Kløver afløser Hvid-Kløver, når saliniteten stiger, men de to arter har et bredt overlap i forekomster.

Jordbær-Kløver kan ret sjældent findes i indlandet, hvor der er højt elektrolytindhold i jorden, ved vejsider, i grusgrave etc. - Den kan sandsynligvis også findes som vejplante i den saltpåvirkede zone langs motorveje og andre større veje.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: