:Der er ret betydelige variation m.h.t. længden af den bladløse stilk under blomsterhovedet og i småbladenes farvetegninger.
Forveksling
:Det er især adskillelsen fra Rød-Kløver, der kan volde lidt vanskeligheder. Men Bugtet Bløvers blade er iøjnefaldende smallere og tydeligt mørkegrønne; Bugtet Kløver har i reglen altid et stykke bladløs stilk under blomsterhovedet, hvor hos Rød-Kløver sidder et løvblad lige under blomsterhovedet. . Bugtet Kløver har - modsat Rød-Kløver - underjordiske udløbere, hvorfor den ofte står i veldefinerede bestande. -
Rød-Kløver har akselblade, der spidser pludseligt til i en trådagtig forlængelse,hvor de er jævnt tilspidsede hos Bugtet Kløver.
Skov-Kløver (i Danmark kun i Nord- og Midtsjælland) har iøjnefaldende meget smallere småblade og stift opret vækst. Desuden har den ustilket blomsterhovede, hvor de første blade sidder umiddelbart under blomsterhovedet. Skov-Kløver har 20-strenget bæger, hvor dette er 10-strenget hos Bugtet og Rød-Kløver (kræver en relativ stærk lup at se tydeligt).
Rød-Kløver og Skov-Kløver har håret bæger, hvor Bugtet Kløver har glat bæger (bægertænderne kan være lidt randhårede).
Udbredelse
:Almindelig i det meste af Danmark, dog lidt mindre almindelig i Vest-,Midt- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august - og kan derudover ret let kendes på de mørkegrønne, ret smalle blade uden for blomstringstiden.
Tidsmæssig fordeling
af Bugtet Kløver baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, hvis blomster bestøves af honningsamlende insekter med relativ lang sugesnabel.
Det latinske slægtsnavn Trifolium betyder simpelthen "3-bladet", og alle arter har da også blade med 3 småblade.
Det latinske artsnavn medium betyder "middelstor". Det danske artsnavn "bugtet" hentyder til stænglen.
Det danske navn Kløver er af gammel indoeuropæisk oprindelse og menes at være afledt af grundbetydningen "klæbe", "smøre" efter nogle arters klæbrige saft.
Levested
:Skovbryn, lysåbne skove, enge, vejkanter, overdrev, mere stabilserede ruderater etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
