:Planten er indtil 180 cm høj og opret. Stænglen er hul, glat og furet.
Bladene er glatte og findelte, 3-4 x fjersnitdelte og med smalt lancetformede afsnit.
Bladenes flige er brodspidsede med brun spids.
Blomsterstanden er en dobbeltskærm. Den har mangebladet stor- og småsvøb. Blomster er hvide og radiærsymmetriske. Kronbladene er ca. 1 mm lange og svagt indrandede i spidsen.
Frugten er 4-5 mm og omvendt ægformet til elliptisk med lyse vinger.
:Den mest kritiske forvekslingsmulighed er Seline: Seline har utydeligt storsvøb, massiv stængel og småblade, hvis afsnit er hvidspidsede - men ligner vegetativt Kær-Svovlrod meget. Seline har vinget-kantet stængel, modsat Kær-Svovlrods furede stængel, samt en tydelig gulerodsagtig lugt, som Kær-Svovlrod ikke har.
Billebo-Klaseskærm har oppustet stængel og bladfæster.
Gifttyde mangler storsvøb og har meget grovere, mere mørkegrønne blade.
Bredbladet Mærke og Sideskærm (Smalbaldet Mærke) har enkelt fjersnitdelte blade og meget grovere bladafnit.
Bakke-Svovlrod (kun på Bornholm) har massiv stribet stængel og blade med vinkelbøjede, ydre afsnit.
Udbredelse
:Almindelig, dog mindre almindelig i Nordjylland..
Hvornår ses den?
:Blomstrer juli-august. Plantens løv er ret karakteristisk (bortset fra ligheden med Seline, der i reglen står mere tørt) og kan erkendes til hen mod slutningen af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Kær-Svovlrod baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig sumpplante. Vindslyngspredning.
Levested
:Våde enge, starsump og hængesæk. Vokser både i rig- og fattigkær. Planten står normalt ikke i limnisk rørsump.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
