:En kraftig plante af indtil 230 centimeters højde, dog ofte noget lavere.
Stænglen er hul og glat, grøn eller grøn med mere eller mindre rødt, undertiden helt purpurrød til violet.
Bladene er store og glatte, 2-3 gange fjersnitdelte, og æg- til hjerteformede afsnit, der har en tendens til at være trefligede. Bladstilkene er trinde.
Blomsterstanden er en dobbeltskærm; både stor- og småskærme er kraftigt hvælvede. Blomsterne er lysegrønne og regelmæssigt radiærsymmetriske, kronblade 1 mm lange og spidse.
Småsvøbblade ca. halvt så lange som blomsterstilken.
Frugten 5-6 mm lang, stærkt sammentrykt med lave ribber og er strågul som moden.
:Strand-Kvan ligner Skov-Angelik en hel del, men denne har hvidlige blomster og rendeformede nedre bladstilke (trinde hos Strand-Kvan).
Den kan overfladisk ligne arter af Bjørneklo, men disse har mere eller mindre håret stængel og ubehagelig lugt.
Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica) forekommer naturligt mod nord i Skandinavien og dyrkes nu og da som køkkenurt. Den kan undertiden træffes forvildet.
De kendes fra hinanden på, at Fjeld-Kvan har småsvøbblade af længde med blomsterstilken og større frugter med skarpe ribber, hvor de hos Strand-Kvan kun er ca. halvt så lange som blomsterstilken. Strand-Kvan smager i reglen ret bittert, hvor Fjeld-Kvan har en mere behagelig aromatisk smag.
Udbredelse
:Temmelig almindelig ved øst- og syddanske kyster, ellers sjælden. Ofte ret talrig og iøjnefaldende, hvor den forekommer. Indlandsforekomster, typisk i kanten af næringsrig rørsump eller ved åbredder, er ret sjældne.
Hvornår ses den?
:Blomstrer juni-juli. Bladene kan erkendes til hen på vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Kvan baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
