Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Nikolaj G. Correll
    Foto: Nikolaj G. Correll

Atlas

: Brændeskærm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En stift opret indtil 70 cm. høj skærmplante, som er ret svagt grenet foroven.

Stænglen er massiv, glat og trind, dog evt. lidt kantet foroven.

bladene er findelte, gulerodsagtige, og 2 gange fjersnitdelte. Bladafsnittenes spidser er i reglen hvide, med tilbagebøjet rand og midtribbe.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm. Storsvøb mangler oftest. Småsvøbet er mangebladet med sylformede blade. Blomsterne er hvide, symmetriske og sødtduftende. Skærmstrålerne er fint dunede på oversiden.

Frugten er 2-4 mm. lang, bredvinget og bredt oval. Nogle af ribberne er næsten vingede.

Brændeskærm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Grete Sonne

Variation

: Rent vegetative, ikke blomstrende skud er hyppige, ofte meget talrigere end de blomstrende skud.

Forveksling

: Den sværeste forvekslingsmulighed er Seline, men denne har tydeligt vinget-kantet stængel og vingede og ru skærmstråler. Blomstrende seliner har heller ikke brændeskærmens karakteristiske stift oprette vækst.

Vild Gulerod, som den tiest forveksles med, er stivhåret, har bredere og kortere bladafsnit og den tydelige gulerodslugt. Desuden har den fliget storsvøb.

I vegetativ tilstand forveksles Brændeskærm meget let med Gulerod, som ofte er almindelig på dens biotoper. Her skal nærstudier af bladene til. Når man har erfaring med plantens voksemønster vil den dog ofte kunne spottes med ret stor sikkerhed også på bladene. Man vil bemærke, at Gulerod har ruhårede bladstilke, hvor de er glatte hos Brændeskærm, og Brændeskærms bladafsnit er er meget længere og smallere end gulerods.

Udbredelse

: Den er meget sjælden i Danmark og findes nu kun på 3-6 lokaliteter på Amager.Tidligere har den fandtes på Bornholm, ved nordlige del af Køge Bugt og på Sydøstfyn.

Den er i tilbagegang på de fleste tilbageværende voksesteder, og i nyere tid forsvundet fra Lergravene. Den er stærkt truet på Koklapperne p.g.a. for kraftigt græsningstryk. Den er stadig at finde på Amager Fælled (flere mindre bestande), Kongelundsengen og måske ved Sydvestpynten.

Planten er også sjælden i det øvrige Norden, men findes dog nogle steder i Østsverige, på Gotland og især på Øland, hvor den lokalt kan være næsten almindelig. Den findes i Sydøsteuropa. Den er ikke i Norge og Finland. Hovedudbredelsen er på steppen og skovsteppen mod sydøst og lysåbne strækninger langs floder. De danske og svenske forekomster ligger ved nordvestgrænsen af artens udbredelsesområde. linnaeus.nrm.se...selidub På den tyske rødliste er den vurderet til moderat truet (EN-endangered) og har kun få forekomster.

Rødlistestatus: Moderat truet (EN-endangered). Det bør ændres til Kritisk Truet - CR (Critically endangered)

Brændeskærm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Brændeskærm er sentbomstrende og blomstrer ultimo august - medio oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Brændeskærm baseret på Naturbasens observationer:
Brændeskærm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brændeskærm - månedlig fordeling

Biologi

: Brændeskærm er flerårig, dog undertiden 2-årig, hvor den får lov at gennemløbe sin udvikling under gunstige vilkår og uden at blive græsset hårdt ned.

Den bedste pleje af arten ser ud til at være moderat afgræsning, hvor afgræsningen ophører midt i juli, så den kan nå at udvikle blomsterstande og sætte frø. Dette kan kombineres med, at dens biotoper får en græsningspause hvert 3.-4. år,

Brændeskærm vokser i Danmark på kanten af sit udbredelsesområde, og frøspredningen er næppe særligt effektiv hos os, men må alligevel finde sted nu og da.

Etymologi:

Artsnavnet dubium betyder tvivlsom og hentyder til forvekslingsmuligheder med andre skærmplanter.

Betydningen af det danske navn er svær at efterspore og fremgår f.eks. ikke af Den Store Danske Ordbog.

Men Brændeskærm er utvivlsomt lånt fra tysk, hvor den hedder Brenndolde (Dolde=skærm i botanisk betydning). En forklaring på navnet kan være, at man får en brændende fornemmelse, "bliver varm indvendig", når man indtager planten, som i øvrigt er giftig. En tysk kilde antyder, at den kan have været brugt til potensmiddel desårsag. I alt fald nævner tysksprogede kilder, at den har eller har haft udbredt anvendelse i i folkemedicinen i Kina, Rusland, Sibirien m.v. Den stift oprette vækst kan måske også give associationer til potens og frugtbarhed.

Levested

: Den vokser på kystnære overdrev og tørre strandenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Skærmplanter. Niels Faurholdt og Jens Christian Schou. Dansk Botanisk Forenings Forlag 2012. ISBN: 87-990006-0-1

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den virtuella floran linnaeus.nrm.se/flora/welcome

De senest indberettede arter i Naturbasen: