Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Niels Jørgen Wiwe
    Foto: Niels Jørgen Wiwe
  • Fotograf: Niels Jørgen Wiwe
    Foto: Niels Jørgen Wiwe
  • Fotograf: Niels Jørgen Wiwe
    Foto: Niels Jørgen Wiwe

Atlas

: Seline overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj, foroven grenet skærmplante med hvidlige blomster og 2-3 x fjersnitdelte blade, hvor bladafsnittene er smalt lancetformede og fint savtakkede. Småbladene er hvide i spidsen.

Stænglen er skarpt vinget-kantet og helt eller næsten massiv, evt. lidt hul foroven.

Hele planten har en tydelig gulerodsagtig lugt.

Den sammensatte skærm har småsvøb bestående af 8-10 linjeformede blade, og tidligt affaldende storsvøb bestående af 1-3 blade.

Frugten er kort oval og ret fladtrykt med 5 vinger.

Seline
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Jørgen Wiwe

Forveksling

: Den sværeste forvekslingsmulighed er med Kær-Svovlrod, som den ligner meget vegetativt. Kær-Svovlrod har i reglen brunspidsede småblade og mangler Selines gulerodsagtige lugt. Kær-Svovlrods stængel er hul og furet, ikke vinget-kantet.

Den i Danmark sjældne Brændeskærm har stift opret vækst, helrandede bladafsnit og mangler Selines gulerodsagtige lugt.

Udbredelse

: På grund af tilgroning og opdyrkning af voksestederne er Seline efterhånden temmelig sjælden. Formentlig forveksles den dog ofte med Kær-Svovlrod, og man skal huske at tjekke karaktererne, især kantet-vinget stængel og gulerodsagtig lugt.
Seline - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Seline blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Seline baseret på Naturbasens observationer:
Seline - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Seline - månedlig fordeling

Biologi

: Seline er en flerårig skærmplante med skrå til lodret jordstængel, der kan danne sideskud. Blomsterne bestøves af insekter og frugterne spredes især ved vindslyngspredning.

Etymologi:

Det videnskabelige slægtsnavn Selinum har også givet planten dens danske navn. Det er afledt af Persilles slægtsnavn Petroselinum: petros=sten og selinum=selleri, altså "selleri voksende mellem sten".

Carvifolia betyder med kommenagtige blade.

Levested

: Lysåbne skove, tørre moser og i kanten af tør rørskov; den kan dog også træffes på mere mager bund i hedemoser og og hedekrat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Skærmplanter. Niels Faurholdt og Jens Christian Schou. Dansk Botanisk Forenings Forlag 2012. ISBN: 87-990006-0-1

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den virtuella floran linnaeus.nrm.se/flora/welcome

De senest indberettede arter i Naturbasen: