Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kate Pfeiffer
    Foto: Kate Pfeiffer
  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Atlas

: Vild Gulerod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En stivhåret, 2-årig plante, der har stribet-furet ret forgrenet stængel.

Bladene er 2-3 x fjersnitdelte, og med ovale-kort lancetformede afsnit.

Blomsterstanden er en sammensat skærm, en dobbeltskærm. Småsvøbet (ved småskærmene) består af kort linjeformede småblade. - Storsvøbet, der sidder under den samlede blomsterstand, består af fliget opdelte, linjeformede blade.

Skærmen er principielt "flad" foroven, modsat Strand-Gulerods tendentielt kugleformede skærme.

Blomsterne er hvide, men centralt i storskærmen sidder ofte en mørkerød blomst.

Frugten er smalt ægformet, 2-4 mm lang og med karakteristiske rækkestillede børstehår på ribberne.

Hele planten har den karakteristiske gulerodslugt.

Bladene er græsgrønne-mørkegrønne uden grålige komponenter.

Efter blomstringen bøjer skærmstrålerne sig ind mod skærmens centrum, så frugtstanden får en tæt redeagtig struktur. Når frugterne er modne og vejret er fugtigt retter strålerne sig ud.

Vild Gulerod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kate Pfeiffer

Variation

: Planten er yderst variabel.

Forveksling

: Vild Gulerod er en karakteristisk plante, der kan kendes på lugten og det fligede storsvøb, som næsten ingen andre danske skærmplanter har. Vild Kommen har dog også fliget storsvøb, men kommenlugt, og er helt glat.

Den dyrkede Gulerod ssp. sativa har tyk, gul og sød, velsmagende rod, hvor Vild Gulerods pælerod er stærkt bitter.

Strand-Gulerod, Daucus carota ssp. gummifer (Syme) Hook f., der opfattes som en underart af Vild Gulerod, er stærkt grenet fra grunden, grågrønne til mørkegrønne blade og skærmstråler, der ikke bøjer ind mod centrum efter blomstring, hvorfor frugtstanden højst fremtræder lidt sammenkrympet sammenlignet med Vild Gulerods.- Desuden har den grågrønne-mørkegrønne blade, der har tendens til at være lidt kødet-sukkulente. Roden er hvidlig og ikke opsvulmet. - Strand-Gulerod er forbundet med Vild Gulerod ved overgangsformer, og kan være svær at adskille. Strand-Gulerod i mere eller mindre ren form er sjælden, men i de senere år bl.a. fundet på stenede strandvolde o.l. på den kunstige ø Peberholm i Øresund, Sjællands Odde, Sejerø, Langeland m.fl. steder. Den kan ofte spottes på de tendentielt kugleformede storskærme www.fugleognatur.dk/gallery... , hvor Vild Gulerod har skærme, der er mere eller mindre flade foroven, men talrige overgangsformer findes (sikkert både hybrider og kårbestemte afvigelser).

Den sjældne Brændeskærm, som hyppigt forveksles med Vild Gulerod især i vegetativ tilstand, er helt glat, har længere, næsten trådformede bladafsnit og savner gulerodslugt. Brændeskærm har glatte frugter og manglende eller tidligt affaldende storsvøb af trådformede blade.

Udbredelse

: Planten er almindelig i hele landet, bortset fra de mest sandede og næringsfattige områder.
Vild Gulerod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vild Gulerod blomstrer ultimo juli-primo september.

Tidsmæssig fordeling

af Vild Gulerod baseret på Naturbasens observationer:
Vild Gulerod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vild Gulerod - månedlig fordeling

Biologi

: En 2-årig urt, der første år danner bladroset og andet år blomstrende stængel. Den bestøves af insekter. Frugterne, der er forsynet med lange, stive hår, spredes bl.a. med dyr. Og som "vindhekse", når den modne frøstand knækker af og blæser af sted.

Man har svært ved at forklare funktionen af den røde blomst, der sidder centralt i 75-80 pct. af Vild Gulerods blomsterskærme, men altså ikke i alle. Man har gættet på, at den havde en funktion som reklameskilt for bestøvende insekter, men praktiske forsøg med fjernelse af den røde blomst ser ikke ud til at kunne bekræfte dette. En mere plausibel forklaring kan være, at den udgør en slags beskyttelse mod, et falsk "advarselsskilt", en "fake", gulerodsgalmyg. Når galmyggen ser den røde blomst, lader den være med at lægge sine æg i blomsten, fordi den røde blomst minder den om en galmyggegalle, der er "optaget" og der ingen grund er til at skabe unødig konkurrence og strid om maden. Link til engelsksproget abstract om spørgsmålet: onlinelibrary.wiley.com...abstract

Etymologi:

Slægtsnavnet Daucus er fra græsk Daucos, der har været brugt om forskellige skærmplanter, men fra middelalderen anvendt for Vild Gulerod. Gulerod betegner meget naturligt rodens farve.

Det latinske artsnavn carota af græsk karoton er ligeledes den gamle betegnelse for den dyrkede gulerod.

Vild Gulerod er formentlig oprindeligt indslæbt. Dens frø kendes fra jernalderudgravninger, og desuden er den hyppigt tilført i nyere tid via importerede græsfrøblandinger.

Det er sundt at spise gulerødder (ssp. sativa). De indeholder carotin, som vores organisme omdanner til A-vitamin.

Den dyrkede gulerod afløste langsomt pastinak i husholdningen fra 1750-1800 og frem i Danmark, og har nu i vidt omfang fortrængt den.

Levested

: Vejkanter, skråninger, græsmarker m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Skærmplanter. Niels Faurholdt og Jens Christian Schou. Dansk Botanisk Forenings Forlag 2012. ISBN: 87-990006-0-1

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02

De senest indberettede arter i Naturbasen: