Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Skvalderkål overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten bliver indtil 1 meter høj, men er ofte lavere. Stænglen er hul, glat og furet.

Bladene er glatte: de nedre er 2-3 gange tredelte, de øvre enkelt tredelte. Bladstilken er trekantet.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm, som mangler både stor- og småsvøb. Blomsterne er hvide, regelmæssige og radiærsymmetriske (sjældnere rødlige).

Kronbladene er dybt kløvede og ca. 1,5 mm lange.

Frugten er ægformet, 3-4 mm lang og mørkebrun med lyse ribber.

De unge blade har en pikant smag, og er anvendelige i råkostsalat m.v.

Skvalderkål
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Ingen af betydning.

Forveksling

: Den kan ikke forveksles med andre vilde danske planter, dog evt. med den meget sjældne indslæbte og forvildede Vellugtende Hulsvøb (Chaerophyllum aromaticum), der har ret lignende blade.

Udbredelse

: Uhyre almindelig i hele landet, bortset fra udprægede hede- og klitområder, hvor den findes i forbindelse med tilkørt fyld- og vejmateriale m.v.

Den begunstiges af forureningen med næringsstoffer fra især landbruget og optræder som landskabsukrudt i skove, hvor den ofte fortrænger typiske skovbundsarter.

Naturligt hjemmehørende i fugtige kratskove i Mellemeuropa og blev formentlig indført som lægeplante til Danmark af munkene i Middelalderen, hvad artsnavnet "podagraria" antyder. Den har været brugt i omslag ved behandlinge af Podagra (Urinsyregigt). De gode munke havde ofte podogra p.g.a. vellevnet og ringe motion.

Ifølge Atlas Flora Danica-rapporten Bd. II side 510 er den kendt med makrofossilfund fra vikingetiden og kan være naturligt hjemmehørende, hvor i så fald Danmark ligger på NV-grænsen af artens oprindelige udbredelsesområde.

Skvalderkål - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli. De letkendelige blade kan ses næsten hele vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Skvalderkål baseret på Naturbasens observationer:
Skvalderkål - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skvalderkål - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med meget effektiv, vegetativ formering med jordstænglen; den vokser næsten altid i store bestande. Vindslyngspredning.

I skyggede bestande blomstrer ingen eller kun få planter.

I tørre perioder om sommeren falder saftspændingen i planterne, og man kan se stængler og blade ligge henad jorden. Når der kommer regn, retter de sig op og fortsætter deres vækst og udvikling, som om intet var hændt.

Etymologi:

Slægtsnavnet Aegopodium er af græsk og betyder "gedefod"; det hentyder til, at de trekoblede blades sideafsnit ret ofte er tvedelte i spidsen, og derfor kan give mindelser om aftrykket af en geds klove. Artsnavnet podograria hentyder til at plantens friske, hakkede blade i ælde tider blev brugt som omslag ved podogra (urinsyregigt) og andre gigtlidelser.

Det danske Svalderkål kommer af, at planten tidligere har været anvendt som køkkenurt. "Skvalder-" skal være kommet af "at kvælde", d.v.s. "vælde op af jorden" sigtende til plantens yppige vækst.

De unge blade har aromatisk smag, og kan bruges som spinat.

Levested

: Skove, haver, parker og hegn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mest efter Nordiske Skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou, udgivet af Dansk Botanisk Forening 2004 på eget forlag. Desuden Den Ny nordiske Flora og Danmarks Vilde Planter af Skytte-Christiansen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: