:Planten ligner Kæmpe-Bjørneklo, men har et andet "jizz", eller på dansk: fremtoning eller fremtoningspræg.
En vigtig skillekarakter til Kæmpe-Bjørneklo er ifølge Flora Nordica (se litteraturliste), at bladtænderne er ret korte og delvis konvekse (med udadbuet kant), hvor de hos Kæmpe-Bjørneklo er længere og tydeligt konkave (med indadbuet kant).
Hårfrugtet Bjørneklo er flerårig, skyder fra kraftig vandret jordstængel, og skuddene står modsat Kæmpe-Bjørneklo ofte i tydelige grupper (skudkloner).
Den bliver indtil 2 meter høj, normalt lavere end Kæmpe-Bjørneklo; den er grenet foroven på samme måde som denne.
Stænglen er fint rødprikket og ret tæthåret af ret små og ret bløde hår.
Bladpladen er meterstor, i reglen længere end bred og opsplittet i 3-5 hovedafsnit. I forhold til Kæmpe-Bjørneklo er der udpræget mange blade på stænglen nær grunden; men der er ikke rosetagtige grundblade som hos Kæmpe-Bjørneklo.
Frugten er 13-18 mm. lang, flad, ægformet, med fine børsteagtige hår, og små skråt oprette torne langs randen.
Hele planten har en mere eller mindre udpræget anisagtig luft, som dog undertiden kan være svær at erkende.
:Der er betydelig variation i højde og kraftighed. Anislugt kan ikke altid erkendes.
Forveksling
:Kæmpe-Bjørneklo har stængel med spredte grove, stive hår; stænglen er groft rødplettet. Kæmpe-Bjørneklo er 2-årig (nogle gange fåårig), skyder ikke fra årgammel jordstængel, og har normalt ikke skuddene stående i grupper/skudkloner. Kæmpe-Bjørneklos frø er glatte eller spredt hårede og uden små randtorne.
Bjørneklo (med de 2 underarter: Almindelig og Grønblomstret Bjørneklo) er 2-årig, d.v.s. skuddene står normalt ikke i grupper/skudkloner. Stænglen er grovhåret, kantet/listet og normalt uden rødfarvning; og hvis der er, da ikke finplettede.
Andre store skærmplanter, der kan træffes på samme voksesteder, ligner ikke særlig meget:
Skarntyde er 2-årig,har rødplettet/rødprikket stængel, frugter med lister, og lugter i reglen af museurin.
Strand-Kvan og Angelik har glat stængel og finere opdelte blade.
Udbredelse
:Planten har endnu få fund i Danmark, men kan blive et problem fremover.
Hårfrugtet Bjørneklo havde en fast bestand på Bognæs vest for Roskilde, hvor man bevarede den af pædagogiske grunde. I 2018 er den dog endeligt udryddet.
Der er et par ældre fund fra Københavns-området. I sommeren 2010 nyfandt forfatteren til dette den op til en banestrækning på Østlolland. Den er sandsynligvis ved at brede sig ikke mindst befordret af lastbiler og tog.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer medio juni-ultimo juli, og er ret let at spotte, når den har udviklet sin rødprikkede stængel.
Tidsmæssig fordeling
af Hårfrugtet Bjørneklo baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning og vindslyngspredning eller dyrespredning af frøene. Som hos Kæmpe-Bjørneklo kan frøene formentlig flyde på vand og spredes på den måde. Til forskel fra Kæmpe-Bjørneklo har frøene fine randtorne, der kan få dem til at hænge ved tøj, dyrepelse, fjerdragter m.v.
Det roder stadig meget med artsafgrænsningen for de store Bjørneklo-arter. Nogle fremfører, at Hårfrugtet Bjørneklo måske er en (delvis) fertil artshybrid mellem H. persicum og noget andet. Dette undstøttes vel af, at angiveligt 70-80 pct. af pollenet er sterilt, og at det i reglen kun er den centrale skærm i den sammensatte blomsterstand, der udvikler spiringsdygtige frø - i følge nogle kilder.
Levested
:Det er svært at sige noget meningsfyldt om dens forekomststeder i Danmark, da der endnu kun er få fund. Den har formentlig omtrent samme præferencer som Kæmpe-Bjørneklo, men fordi den er flerårig, så vil sikkert potentielt have større muligheder for at etablere sig som et mere blivende element i ekstensivt drevne naturområder og områder med halvkultur.
I Norge invaderer den opgivne sætere i fjeldegne - og bliver her ofte et stort problem - også fordi den p.g.a. sin flerårighed er vanskeligere at bekæmpe effektivt end Kæmpe-Bjørneklo, som ellers giver problemer nok.
Nordiske Skærmplanter. Niels Furholdt og Jens Christian Schou. Dansk Botanisk Forenings Forlag 1. oplag 2004. ISBN 87-990006-0-1.
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)
Flora Nordica 6. Thymelacaceae-Apiaceae. Redaktion Arne Andersberg, Bengt Jonsell og Thomas Karlsson. Mange forfattere. Stockholm 2010. ISBN 978-91-86510-61-9
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
