Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ditte Nan Hansen
    Foto: Ditte Nan Hansen

 Figur

Atlas

: Musehale overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er spæd og få cm høj. Den består af et mangebladet roset af 3-6 cm lange, trådformede blade, hvorfra der udgår adskillige bladløse blomsterbærende skafter med hver 1 uanseelig, endestillet blomst.

Kronbladene er 5- 8 mm. lange, hvidlige til bleggule og mere eller mindre rørformede. Der er 5 aflange ydre blosterblade med kort spore og 5-7 linjeformede indre blosterblade, som kan mangle helt eller delvis. Der er talrige grifler/støvveje, som sidder på en kegleformet blomsterbund.

Frugten er en flerfoldsfrugt, som ved modenhed strækker sig til en 3-7 cm lang "hale", der godt kan minde om en musehale eller diminutiv rottehale.

Den udviklede frugt er den mest iøjnefaldende del af planten. Den enkelte frugt er en nødfrugt.

Musehale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Når Musehale har udviklet frugt kan den ikke forveksles med andre danske planter.

Udbredelse

: Musehale forekom tidligere hist og her, men er i de senere år blevet langt sjældnere, og må nærmest betragtes som værende i forsvinden.
Musehale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Musehale blomstrer april-juni. De linjeformede blade visner ret hurtigt bort - og man opdager i reglen planten på den karakteristiske frugtstand.

Tidsmæssig fordeling

af Musehale baseret på Naturbasens observationer:
Musehale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Musehale - månedlig fordeling

Biologi

: Planten er enårig og vinterannuel (d.v.s. den spirer om efteråret, står vinteren over og udvikler frugt i det tidlige forår). De bittesmå blomster bestøves af småfluer, der suger honning i de rørformede kronblade. Selvbestøvning er sandsynligvis almindelig.

Musehale bærer præg af at være en meteorisk art, der pludselig kan dukke op i store mængder på nye lokaliteter for så at være forsvundet få år efter. Det hænger med stor sandsynlighed sammen med, at artens frø indgår i jordens frøpuljer og kan bevare spiringsevnen i mange år - for så at vokse frem, når de økologiske forhold er gunstige.

Etymologi Det videnskabelige slægtsnavn Myosurus er dannet af græsk "mys"="mus" og "ura"="hale"; artsnavnet "minimus"

er af latin og betyder "meget lille"

Levested

: Lysåben, lidt fugtig bund på marker, især vinterafgrøder, haver, langs vejkanter, på ruderater o.s.v. - Den angives at være særlig hyppig i regnrige år.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: