:En glat sumpplante plante med noget tueformet og til dels nedliggende vækst, Stænglerne bliver indtil 50 cm. lange, som regel kortere, og er hul.
Blomsterne er gule og ret store, 3-5 cm. i tværmål. De har et enkelt 5-bladet bloster, hvis blade er grønne udvendigt, og derfor kan tolkes som bægerblade. Der er ingen honningblade, men der dannes honning i små fordybninger i frugtknudens sider
Grundbladene er langstilkede, glinsende mørkegrønne, og med nyreformet omrids. Stængelbladene er kortstilkede eller siddende.
Frugten er en flerfoldsfrugt med 5-8 bælgkapsler, hvori delfrugterne, som er nødder, sidder. Bælgkapslerne åbner sig kun i fugtigt vejr, hvor de så kan føres med af regnen. Frøene har et hvidligt, svampeagtigt væv, så de kan flyde og spredes af vandet.
:Udover forvekslingsmuligheden med underarten Krybende Kabbeleje, er der ingen oplagte forvekslingsmuligheder.
Krybende Kabbeleje ligner, men har ikke tueformet vækst, men har lange rodslående udløbere, hvad Eng-Kabbeleje ikke har.
Udbredelse
:Den er stadig ret almindelig på egnede voksesteder i det meste af landet, men er gået en hel del tilbage de sidste ca. 50 år. I Midt- og Vestjylland afløses den i nogen udstrækning af Krybende Kabbeleje, og de to underarter kun til dels overlappende udbredelse i landet.
Hvornår ses den?
:Eng-Kabbeleje blomstrer april-maj. De karakteristiske blade kan ses i det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Kabbeleje baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Caltha er et gammelt latinsk navn på en plante med gule blomster. Palustris betyder voksende i sumpe.
Kabbeleje menes afledt af ældre dansk kalveleger: "kalve-lilje".
Levested
:Våde enge, ellesumpe m.v. under i reglen ret næringsrige forhold. - Den begunstiges af græsning, er er på grund af aftagende græsning gået en hel del tilbage.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
