:Den blomsterbærende stængel er ugrenet eller ret svagt grenet og indtil 70 cm høj. Grundbladene og de nedre stængelblade er i reglen 5-delte og håndfligede, de øvre stængelblade 1-3 delte. Småbladene er grovtakkede.
Blomsten er helt speciel. Den består af 10-15 hvælvede, gule, kronbladsagtige bægerblade, der omslutter støvdragere og kronblade. Kronbladene er meget reducerede: små, gule, honningudskillende og ikke større end støvdragerne. Blomsten er lukket det meste af tiden.
Nyeste foto. Billederne af Engblomme har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Finn Okkels
Variation
:Planter med kun grundblade og ingen blomsterbærende stængel ses ret tit.
Forveksling
:Engblomme kan næppe forveksles med andre danske planter. De næsten lukkede, kugleformede blomster er meget karakteristiske; det er også de 5-delte, grovtakkede grundblade.
Udbredelse
:Engblomme forekommer hist og her i Nord- og Østjylland, og er ellers sjælden. Den er gået meget tilbage i nyere tid pga. ophør af afgræsning af biotoperne og anden ødelæggelse af dem. Den er næsten fraværende på den sydlige del af Øerne. Planten dyrkes ofte i haver, og kan ses som kulturlevn i gamle haver etc.
Hvornår ses den?
:Engblomme blomstrer maj-juli. Bladene og den afblomstrede stængel kan erkendes langt hen på vækstsæsonen og er ganske iøjnefaldende.
Tidsmæssig fordeling
af Engblomme baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Engblomme er en flerårig urt med lodret jordstængel, som er selvsteril og hvis frøsætning er afhængig af insektbestøvning. Der kan forekomme sideskud på jordstænglen, og planten står undertiden i mindre grupper, men lige så tit enkeltvis. Kun få insekter er i stand til at trænge ind i den lukkede blomst. Den væsentligste bestøver er en lille flueart, Chiastochaéta trollii www.fugleognatur.dk/artintro... , som er så lille, at den kan smutte ud og ind mellem de lukkede blosterblade. Flueartens hunner er næsten altid at finde i Engblommens blomster. De kravler rundt mellem støvdragere og støvfang og ernærer sig af blom-sterstøv. De er selv oftest helt overpudrede med blomsterstøv og kan afsætte støv, der er medbragt fra andre blomster, på støvfangene. De lægger æg på støvfangene, hvor de klækkes. Larven lever inde i frugtknuderne, hvor den æder nogle af de umodne frø. Den er færdigudviklet i løbet af en halv snes dage, hvorefter den borer sig vej ud gennem frugtvæggen og efter alt at dømme forpupper sig i det fri. Man kan konstatere fluens besøg i blomsten ved, at de tomme flueæg bliver siddende på griflerne efter at larverne har forladt æggene.
Hvor fluen ikke findes, som i Nordamerika, hvortil Engblomme er indført, sætter Engblomme ikke modne frø.
Slægtsnavnet Trollius er en latinisering af Engblommes tyske navn Trollblume = "Troldeblomst". Artsnavnet europaeus betyder europæisk.
Det danske navn "Engblomme" betyder simpelthen "engblomst", fordi "blomme" var "blomst" på ældre dansk. Det danske navn antyder, hvor udbredt og almindelig Engblomme må have været i Danmark før i tiden.
Levested
:På middelfugtig til ret tør bund med kalkholdigt grundvand: græssede enge, lysåben skov og skovenge, langs vandløb, i pilekrat etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.