:Stænglen er indtil ca. 30 cm høj og ugrenet eller ret sparsomt grenet; ved grunden er den tydeligt knoldformet opsvulmet. Stænglen er glat foroven og udstående-blødhåret forneden.
Blomsterne er ret store, indtil 3 cm i diameter. Bægerbladene er bleggrønne og hvidhårede; de er tilbagebøjede-nedadrettede.
Grundbladene er 3-delte. I reglen kan Knold- og Stivhåret Ranunkel kendes fra hinanden på, at hos Knold-Ranunkel har, når man ser på et grundblad, midterafsnittets midtflig 3 grove tænder i spidsen , hvor det er næsten helrandet hos Stivhåret Ranunkel.
:Stænglen er ofte fågrenet og fåblomstret, men mere grenede former optræder.
Forveksling
:Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Stivhåret Ranunkel. Kun Knold-Ranunkel og Stivhåret Ranunkel (samt den sjældent indslæbte Balkan-Ranunkel, som slet ikke ligner) har nedadrettede bægerblade.
Knold-Ranunkel:
Løgformet stængeludvidelse ved grunden. Midterste delblad på grundbladene vinget-stilket. Stængel glat foroven, udstående blødhåret forneden. Bægerblade hvidhårede.
Nød med krumt næb og uden vorter.
Stivhåret Ranunkel:
Uden løgformet stængeludvidelse. Midterste delblad på grundbladene uvinget-stilket. Stængel ruhåret-stivhåret i hele sin længde. Bægerblade kort ruhårede. Nød med lige næb og krans af små vorter.
Udbredelse
:Temmelig almindelig på egnede voksesteder landet over. Hyppigheden er måske vigende.
Hvornår ses den?
:Knold-Ranunkel blomstrer i maj-juni med en tendens til fremrykning af blomstringstiden, vel p.g.a. klimaændringerne.
Tidsmæssig fordeling
af Knold-Ranunkel baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt med insektbestøvning. Frugterne spredes især med dyr og trafik.
Slægtsnavnet "Ranunculus" betyder "lille frø" efter slægtens ofte fugtige voksesteder, hvor der ofte er mange frøer ("Rana" = frø)
Det danske navn er selvforklarende.
Levested
:Skrænter, overdrev, vejkanter etc.
Planten kan betegnes som "svag" overdrevsindikator, der er en af de første nye planter, der indfinder sig, når vegetationen i et områder begynder at udvikle sig overdrevsagtigt. I lighed med f.eks. Kornet Stenbræk, der ofte findes på samme voksesteder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
