:En kraftig, indtil ca. 120 cm høj urt, hvis stængel er furet og grenet i den øverste halvdel. Den har indtil 10 ret udstående stængelblade, som er 2-3 x fjersnitdelte og med småblade, der er indtil 4 cm lange og har afrundet til svagt kileformet grund. Småbladene er hyppigst 3-takkede eller 3-fligede, men ikke sjældent med indtil 5 (-7) takker eller flige. Unge blade har fodflige, som dog snart falder af.
Blomsterstanden er ret grenet og rigblomstret og ofte med ret udspærrede grene. Blomsterne er hvidligt/lysegule, velduftende og har små, 4-5 tidligt affaldende bægerblade, men ingen kronblade. Den domineres visuelt af de oprette, lysegule støvdragere og støvknapper. Støvknapperne er butte (eller højst med et uanseeligt tilløb til brod i spidsen). Frugten er en ca. 4 mm lang nød med 10 lister; den har et smalt, krumt ca. 0,8 mm langt næb og et indtil ca. 0,8 mm langt ikke-nedløbende støvfang, der i reglen bliver siddende et stykke tid sammen med næbbet.
:Højden varierer en del; højest bliver planten, når den står frodigt i sluttet højstaudevegetation eller i kanten af rørsump.
Forveksling
:Gul Frøstjerne kendes fra Sand-Frøstjerne (Thalictrum arenarium ssp. arenarium) og Bugtet Frøstjerne (Thalictrum arenarium ssp. minus) på, at den (som Rank Frøstjerne) har furet stængel, hvad disse ikke har. Desuden har Sand- og Bugtet Frøstjerne meget mere udspærret blomsterstand end Gul Frøstjerne, nikkende blomster og meget rigere forgrenede blade. Gul Frøstjerne har krumt næb på nødden, hvor det er lige hos de 2 andre nævnte.
Adskillelsen fra Rank Frøstjerne er svær, men ikke umulig. Sikre adskillelsestegn er: Næbbet på nødden, som er krumt og tapformet hos Gul Frøstjerne; lige og pilformet udvidet (pga. støvfanget) hos Rank Frøstjerne.
Støvknapperne, som er uden tydelig brodspids hos Gul Frøstjerne; med tydelig brodspids hos Rank Frøstjerne.
Næsten sikkert adskillelsestegn er:
Støvknapstilkene, som altid er grønlige/lysegule hos Gul Frøstjerne; næsten altid lilla hos Rank Frøstjerne.
Vejledende adskillelsestegn er: Stængelbladene, som er udspærrede hos Gul Frøstjerne; opadrettet til næsten tiltrykte hos Rank Frøstjerne (især foroven på stænglen). Rank Frøstjerne har stivere og mere læderagtige blade end Gul Frøstjerne. Gul Frøstjernes småblade har ret afrundet basis; denne er noget mere kileformet hos Rank Frøstjerne. Oprette blomster hos Gul Frøstjerne; i reglen tydeligt nikkende/hængende blomster hos Rank Frøstjerne.
Frøstjernerne ligner ikke andre planteslægter nævneværdigt! Dog kan Gul Frøstjerne i blomstringstiden på afstand minde noget om Almindelig Mjødurt, men den afslører sig hurtigt, når man kommer tættere på.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig på Øerne, Bornholm, i Nord- og Sønderjylland – ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Gul Frøstjerne blomstrer medio juni-ultimo juli. Den starter blomstringen før, og kulminerer før Rank Frøstjerne. Uden for blomstringstiden er den ikke specielt iøjnefaldende.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Frøstjerne baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig glat urt med krybende jordstængel og med stor produktion af udløbere; den er ofte bestanddannende. Bestøvningen sker med vinden og evt. også med insekter, der samler blomsterstøv.
Det latinske slægtsnavne ”Thalictrum” kommer af græsk ”thalictron”, der er navnet på en plante fra slægten. Det latinske artsnavn ”flavum” betyder ”lysegul”.
Det danske slægtsnavn sigter til den rigt blomstrende blomsterstand og de lidt stjerneformet udspærrede blomster.
Levested
:Fugtige, kalkholdige enge, i ellesumpe og områder langs vandløb, samt hvor der er vandbevægelse i jorden. Den klarer sig ofte et stykke tid, hvor områder gror til, og indgår flere steder i højstaudevegetation, så længe denne ikke bliver alt for kraftig.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
