:Der er 3 svøbblade eller stængelbade på blomsterstilken, med 10-35 mm lange, ret svagt hårede stilke; de er 3-delte med dybt snitdelte skarptakkede afsnit.
Blomsten er enlig med 6-7 hvide blosterblade (hvor Gul Anemone ofte har 5-talligt bloster), som kan være rødviolette på ydersiden. Støvbladene er gule. Frugtstand nikkende med ca. 3 mm lange nødder, der har 1 mm langt krumt næb.
De 3 svøbblade/stængelblade svarer til de 3 fligede højblade hos Erantis og de 3 ægformede bægerbladslignende højblade hos Blå Anemone - og vidner om slægtskab.
:Blosterbladenes farve på ydersiden kan variere fra hvidt til ret rød-violet.
Forveksling
:Hvid Anemone kan næppe forveksles med andre vilde danske planter, når den er i blomst.
Vegetativt kan den forveksles med Gul Anemone; de kan dog trods stor variation oftest adskilles således:
Hvid Anemone: Svøbblade med 10-35 mm lange stilke, som er glatte 3-delte og ret skarptakkede.
Gul Anemone: Svøbblade med 5-7 mm lange stilke, som er 3-delte og mere but-takkede end hos Hvid Anemone. Længden af svøbbladstilken er den sikreste vegetative karakter.
Svovlgul Anemone er krydsningen mellem Hvid og Gul Anemone. Den er ret sjælden og steril. Kronbladene er hvidgule-lysegule og de vegetative karakterer er intermediære. www.fugleognatur.dk/gallery...
Udbredelse
:Almindelig-meget almindelig i hele landet, lidt mindre almindelig i Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Anemone blomstrer april-maj.
Tidsmæssig fordeling
af Hvid Anemone baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt. Myrespredning (olielegeme på nød-frugterne efterstræbes af myrer).
Frøspredningen er ofte ikke særligt effektiv; den vegetative formering ved deling af jordstænglen betyder mest for spredning af planten.
Jordstænglerne af Hvid Anemone efterstræbes af rådyr i vinterhalvåret og er et vigtigt suppleringsfoder for dem. Det er lidt bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at arter fra Ranunkelfamilien i reglen er giftige for os.
Levested
:Har bred økologisk amplitude. Den kan findes i skov, krat og hegn og i Vest- og Nordjylland også i bakket hedeterræn. Den er hyppigt udplantet i nye skove, hvor den sandsynligvis vil være meget lang tid og at indvandre naturligt; og den står ofte som levn i gamle have ved nedlagte huse.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
