:Den ligner Eng-Kabbeleje meget, og regnes for en underart af denne. - Den har i modsætning til Eng-Kabbeleje rodslående udløbere og danner større, tætte bevoksninger. Væksten er ikke tueformet som hos Eng-Kabbeleje.
Ellers har den samme karakterer. Dog er blomsterne lidt mindre end hos Eng-Kabbeleje.
:Den er i reglen veladskilt fra Eng-Kabbeleje, men nogle bestande kan dog nærme sig denne.
Forveksling
:Krybende Kabbeleje har rodslående udløbere og lidt mindre blomster og danner større samlede kloner, men afviger ellers ikke meget fra Eng-Kabbeleje.
Derudover er der ingen oplagte forvekslingsmuligheder.
Udbredelse
:Ifølge Atlas Flora Danica-projektet er den er ret enerådende i Midt- og Vestjylland. I Nordjylland har begge arter ret mange lokaliteter. Krybende-Kabbeleje er sjælden i Østjylland og på Øerne. På Fugleognatur har den ret mange registreringer i Sydøstjylland og ikke så mange i hovedudbredelesområdet i Midt- og Vestjylland ifølge AFD-undersøgelserne. Der kan ikke umiddelbart gives en god forklaring på dette.
Krybende Kabbeleje er en nordlig form, som i Danmark er nær sin sydgrænse.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer april-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Krybende Kabbeleje baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Som den anden underart Eng-Kabbeleje.
Etymologi:
Caltha er et gammelt latinsk navn på en plante med gule blomster. Palustris betyder voksende i sumpe.
Kabbeleje menes afledt af ældre dansk kalveleger: "kalve-lilje".
Radicans betyder rodslående og henviser til de rodslående udløbere.
Levested
:Ellesumpe og våde enge. Den vokser ofte under noget mere næringsfattige forhold end Eng-Kabbeleje.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.