Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Roland Therkildsen
    Foto: Ole Roland Therkildsen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Iben Gaarde-Nissen
    Foto: Iben Gaarde-Nissen

Kendetegn

: Vingefang: 58-69 mm. For- og bagkrop er store og kraftige. Begge vingepar er grå- og hvidmelerede. Vingerne er dækket af et netmønster af sorte, små streger.

Larven, som kaldes Rødorm, observeres langt oftere end den voksne sommerfugl (imago), især i sensommeren, hvor den leder efter et sted at forpuppe sig i jorden.

Den er meget stor, ca. 10 cm. lang og tommelfingertyk, og kan være et ubehageligt bekendtskab, da den "spytter" efter sine forstyrere. Den kan også levere et ekstremt smertefuldt bid, med sine kraftige kæber. Derudover lugter den ubehageligt, ala Moskus.

Pileborer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Hesselsøe

Forveksling

: Størrelsen kombineret med vingeudseendet gør cossus umiskendelig.

Udbredelse

: Arten findes i næsten hele landet, men den er meget fåtallig og ses sjældent.
Pileborer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sommerfuglen flyver i juni-juli. Larven er to år om sin udvikling, og kan derfor principielt træffes året rundt. Den voksne sommerfugl kan ikke tage føde til sig og flyver kun kort.

Tidsmæssig fordeling

af Pileborer baseret på Naturbasens observationer:
Pileborer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pileborer - månedlig fordeling

Biologi

: Arten tilhører egentlig småsommerfuglene (Microlepidoptera), men bliver traditionelt regnet til storsommerfuglene (Macrolepidoptera). Det er en af de mest primitive sommerfugle i Danmark, da vingerne er meget stive, hvilket frembringer en hørig summen under flyvningen. Desuden er munddelene stærkt reducerede, hvilket forhindrer den i at indtage føde.

Larven lever endofagt (dvs. indvendigt) især i træer som poppel, pil og kastanie, men også andre løvtræer, hvor den gnaver gange i veddet. Æggene lægges i små portioner på levende træ nær skadede områder. Den unge larve trænger først ind under barken, senere dybere ind i veddet. Når den efter 2 år (men evt. helt op til 5 år) er forpupningsklar, gnaver larven om foråret/forsommeren en gang ud til barken på værtstræet, hvor den så forpupper sig under korklaget.

Umiddelbart før klækningen skydes puppen ud gennem barken, så sommerfuglen får fri passage.

Den kan også i sensommeren kravle ned i jorden og opholde sig der (nærmest i dvale - som larve) helt frem til midten af april, hvor den så forpupper sig.

Levested

: Kan træffes overalt, så længe værtstræerne er tilstede, men findes (især) ofte i parker, poppelalléer og skovbryn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Fibiger & Morten Top-Jensen: Danmarks Sommerfugle, 2009.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

Butterfly Conservation (butterfly-conservation.org...1.goat-moth-species-factsheet.pdf, Som læst d. 23/9 2014)

De senest indberettede arter i Naturbasen: