:Bladlustægen (Orius majusculus) er en europæisk art af tæger, der endnu ikke har fået et dansk navn. Den er først og fremmest kendetegnet ved det letgenkendelige tægekryds, som alle tæger har. O. majusculus er en lille tæge med en længde på 2-3 mm. Den har en ovalformet krop med brunlige og sorte farver samt hvidlige markeringer på den bagerste del af vingerne. Forbrystet (pronotum) samt hovedet er sort, sidstnævnte med lange antenner, der består af 4 segmenter. Som hos andre tæger er forvingerne delvist hærdet, mens bagvingerne er membranøse.
Ligesom andre arter indenfor ordenen bærer O. majusculus også de karakteristiske stikkende-sugende munddele. Disse er indesluttet i en lang snabel forrest på det forlængede hoved. O. majusculus lever, som familien bladlustæger (Anthocoridae) antyder, som prædator på bl.a. bladlus, hvilket adskiller den fra mange andre arter af tæger, som hovedsageligt suger plantesaft (phloem).
:Farven og størrelsen kan variere en smule mellem individer. Hunnerne er dog typisk større end hannerne. Derudover kan der være mindre forskelle i farveintensiteten afhængig af miljø og diæt.
Forveksling
:Andre brunlige bladlustæger, f.eks. arter fra samme slægt; Orius horvathi, Orius laticollis, Orius vicinus m.fl.
Udbredelse
:Udbredt i det meste af Europa. Hører naturligt hjemme i Danmark.
Hvornår ses den?
:Fra slut april til start september, med peak i slut juli og start august. Den kræver lang dagslængde (>14 t.) og temperaturer fra 16-35 grader °C. Den overvintrer i voksenstadiet, og den går i hi (diapause) i sensommeren. Overvintringen sker eksempelvis i jorden, under bark, i visne blade eller andre beskyttede habitater. Dog kan diapausen undgås, hvis levestedet er i drivhuse/væksthuse, hvor klimaet kan kontrolleres.
Tidsmæssig fordeling
af Orius majusculus baseret på Naturbasens observationer:
:O. majusculus er et rovdyr. Den præderer primært på thrips (frynsevinger), bladlus, mider og andre smådyr, men æder også pollen og plantesaft, hvilket gør den til et zoofytofagt rovdyr, der tilmed er næsten altædende (generalist). Byttet lokaliseres ved berøring og fastholdes med forbenene. Med sin lange, tynde snabel udsuges byttets indre. O. majusculus’ lille krop gør det også muligt for tægen at jage inde i blomster og andre snævre steder. O. majusculus går tilmed på alle stadier af thrips. Den har dermed en vigtig økologisk rolle som nyttedyr, der bekæmper skadedyr i f.eks. landbrug, haver og væksthuse. Denne lille tæge er så effektiv som biologisk bekæmpelsesmiddel, at den kan købes af private samt virksomheder til brug i egne haver og væksthuse. Dog skal man være opmærksom på, at den også kan finde på at æde andre nyttedyr.
O. majusculus gennemgår, ligesom andre tæger i ordenen, en ufuldstændig forvandling (hemimetabolisme), dvs. en livscyklus med tre adskilte livsstadier; ægget, nymfen og voksenstadiet. Hunnen lægger ca. 100-200 æg i plantevæv. Efter ca. en uge (ved 20 °C) klækkes æggene. Tægen gennemløber fem nymfestadier, som alle ligner miniudgaver af den voksne tæge, dog uden vinger. De første nymfestadier er meget små og kun ½ mm lange og har tydelige røde øjne. Nymferne udvikles i ca. 20 dage. De voksnes levetid varierer med temperatur og bytte, men de lever typisk ca. 2-3 uger (ved 20-25 °C). Både nymfer og voksne har stikkende-sugende munddele, hvilket gør, at også nymferne er i stand til at prædere på skadedyr. I mangel på thrips og andre smådyr kan O. majusculus som sagt æde plantesaft. Dog kan dette have en betydning for artens reproduktion og overlevelse. En kost, rig på bytte, øger antallet af lagte æg samt øger levetiden for den enkelte.
Levested
:Græsarealer og områder med vilde blomster, enge, skove og lunde, private haver og parker, marker, landbrugsområder og væksthuse.
Brust, G. J., & Yurchak, V. J. (2021). Minute Pirate Bug: A Beneficial Generalist Insect Predator. Univer-sity of Maryland Extension extension.umd.edu...
Enkegaard, A., Brødsgaard, F. H. (Februar 2004). Orius majusculus - en grovæder! Grøn Viden, Have-brug nr. 156 dcapub.au.dk...gvha156.pdf
van den Meiracker, R. A. F. (1994). Induction and termination of diapause in Orius predatory bugs. Entomologia Experimentalis et Applicata, 73, 127-137. pure.uva.nl...352_4192y.pdf
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
