Oversiden er sort med smalt hvidgul bagrand på corium og cuneus. Oversiden har gylden og jævnt fordelt behåring. Lårene er sorte, deres spidser samt skinnebenene er hvidgule, sidstnævntes yderste spids er dog mørkere. Følehornene er hos hannen sorte, hos hunnen gullige med lidt mørkere spids.
Kroppen er hos hannen ret smal og langstrakt, hos hunnen bredere og mere oval. Følehornene er ret lange, hos hannen med fortykket 2. led. Baglårene er ret kraftige. Skinnebenene har lange sorte torne.
:Arten er ret karakteristisk. Dog kan slidte hunner (dvs. med manglende behåring) minde om den langvingede form af Kløvertæge (Halticus apterus), som har lignende farvetegning. Hos denne er hovedet dog væsentligt bredere i forhold til pronotum, 1. følehornsled er længere og oversiden er helt sort. Den kan træffes på Snerre. Artsfakta: www.naturbasen.dk...kloevertaege
Se evt. også Charagochilus gyllenhalii, som også findes på Snerre - denne ser dog væsentligt anderledes ud med blandt andet anderledes behåring og mindre kontrastrig bentegning. Artsbeskrivelse: www.naturbasen.dk/art?id=7390
Nogle Psallus-arter kan minde lidt om i farvetegningen, men de kan blandt andet kendes på at skinnebenenes torne udgår fra sorte pletter. Disse arter lever i øvrigt på løvtræer, og findes derfor normalt ikke samme steder som Criocoris crassicornis.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
