Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Andreas Boe
    Foto: Andreas Boe
  • Fotograf: Kim Petersen
    Foto: Kim Petersen
  • Fotograf: Kim Petersen
    Foto: Kim Petersen

Atlas

: Korthalset Oliebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Korthalset Oliebille er med sine 8-20 mm mindre end vores andre Meloe-arter. Kropsformen er også betydeligt mere plumb. Grundfarven er sort, ofte med et blåligt metalskær. Pronotum er meget bredere end langt, og er karakteristisk nyreformet. Antennerne er relativt korte og trådformede, med korte antenneled. De er ens hos begge køn, og hannerne mangler altså de klassiske knæbøjede antenner man ser hos hanner af Blå og Sort Oliebille.
Korthalset Oliebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Petersen

Forveksling

: I Danmark er der truffet yderligere 3 arter i slægten.

Blå Oliebille (M. violaceus) og Sort Oliebille (M. proscarabeus) har længere pronotum og længere antenneled.

Grøn Oliebille (M. variegatus) har et relativt kort pronotum og korte antenneled, men denne karakteristiske art har et grønt eller kobberglinsende metalskær, har grovere struktur på hoved, pronotum og dækvinger, og er større.

Udbredelse

: Tidligere fandtes arten på mange danske lokaliteter. Den blev regnet som værende sparsom, men ikke en stor sjældenhed. Igennem 1900-tallet har arten dog været i kraftig tilbagegang og er efterhånden blevet meget sjælden. Ofte er der flere år imellem observationer. Efter 1960 kendes den fra følgende lokaliteter:

Rinkenæs (1 individ 1963), Møgelskår på Samsø (1 individ i 1982), Ristinge Klint senest 1987, Fur (et individ 1990), Kongstrup Klint på Røsnæs (senest 1990), Fyns Hoved (to individer 2013), samt Sønderby Klint ved Assens (2008, 2009, og senest et individ i 2018). 2019 blev et stort år for Korthalset Oliebille, idet den blev fundet i adskillige individer på to nye lokaliteter i Nordjylland: Præstegårdsbakkerne mellem Hjørring og Hirtshals, samt Gundersted Hede i Himmerland. Sidenhen er der dukket to observationer op (2016 og 2019) fra Favrholt Hede vest for Frederikshavn.

Arten har altså kun fire kendte nulevende populationer, nemlig tre i Nordjylland, og i hvert fald en på Fyn (Sønderby Klint). På Fyns Hoved er den eftersøgt intensivt siden 2013, men er ikke genfundet. En målrettet eftersøgning af arten på nordjyske heder og overdrev er tiltrængt.

Af ældre lokaliteter kan nævnes Halk, Esbjerg, Ry, Mols Bjerge, Viborg, Aalborg, Høvblege (hvor den er fundet i antal i 50'erne), Vordingborg, Donse, Rørvig.

I Sverige findes den i et mindre område på Öland, Gotland, samt en isoleret forekomst i det sydlige Uppland. Uddød i Norge. I Schleswig-Holstein findes den nu kun på Sild/Sylt. I Storbritannien var arten regnet for uddød, men er for nylig blevet genfundet på et par lokaliteter. Findes i det meste af Europa og videre ind i Centralasien.

Korthalset Oliebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago er fremme i forårsmånederne til ind i forsommeren

Tidsmæssig fordeling

af Korthalset Oliebille baseret på Naturbasens observationer:
Korthalset Oliebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Korthalset Oliebille - månedlig fordeling

Biologi

: Korthalset Oliebille lever som de andre arter i slægten Meloe som snylter på enlige bier.

Æggene lægges i jorden, og når de klækkes søger de luselignende larver (triungulinlarver) op i en blomst. Her venter de på, at et individ af en af de enlige bier sætter sig og bestøver blomsten. De griber fat i alle insekter der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Et heldigt fåtal af larverne bliver transporteret til biens bo, hvor de lever af biens yngel samt det pollen og nektar bien har samlet sammen til sit afkom. I boet skifter triungulinlarven form, og kommer til at minde mere om en torbistlarve. Larven forpupper sig, og kommer frem som voksen bille det følgende forår.

Det vides ikke, hvilke bier der benyttes som vært i Danmark. Trachusa byssina er en kendt vært for Korthalset Oliebille, men denne art er kun truffet få gange i Danmark. I Skotland har man fundet larver af arten hos Colletes floralis, og i England og Sverige mistænkes henholdsvis C. similis og daviesanus som værende værter.

Levested

: Arten er knyttet til det åbne land, hvor den findes på varme og tørre lokaliteter med lav og sparsom bevoksning, såsom overdrev, heder, og kystklinter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugleognatur: Nøgle til danske oliebiller af Mogens Holmen

Silvey, J. 2017. The solitary bee Colletes floralis Eversmann as a host of Meloe brevicollis Panzer (Meloidae) in Scotland. The Coleopterist 26(3): 143-146.

Sörensson, M. & Mårtensson, B. 2007. Åtgärdsprogram för bevarande av korthalsad majbagge (Meloe brevicollis). Naturvårdsverket, Rapport 5651.

Håkan Ljungberg og Niklas Johansson, 2018: Korthalsad majbagge ny kunskap om värdbiarter.

Rødlisten roedliste.au.dk/data...

De senest indberettede arter i Naturbasen: