Dinarda dentata

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Atlas

: Dinarda dentata overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Dinarda dentata er en myrmekofil rovbille, der måler 3,5-4,5 mm. Hoved, pronotums midte, samt bagkroppen mørkebrun. Dækvinger og pronotums sider rødbrune. Arten er ganske bred og fladtrykt, med et meget bredt pronotum, hvis baghjørner er trukket ud i tydelige spidser. Pronotums sider er bagtil oftest noget indbuede. Dækvingerne med tydelig yderkant. Antennerne er kraftige, og 7.-10. led er omtrent dobbelt så brede som lange.
Dinarda dentata
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: De tre danske arter i slægten Dinarda ligner hinanden meget. Tidligere blev alle tre regnet som værende former af samme art, Dinarda dentata, blot tilpasset forskellige værtsmyrer.

Dinarda dentata lever hos Blodrød Rovmyre (Formica sanguinea)

Dinarda maerkelii er den største og mest almindelige, og træffes hos forskellige arter af skovmyre (Formica rufa, polyctena, pratensis mm.). Den måler 4,5-6 mm, og pronotums sider er som regel mere blødt rundede, og ikke indbuede bagtil. 5. frie rygled er uden mikroskulptur ved ca. 60 ganges forstørrelse. Individer fundet hos Formica pratensis er ofte noget mørkere.

Dinarda hagensii er den mindste og mest sjældne art, og træffest hos arter i underslægten Coptoformica (Formica exsecta, pressilabris, foreli, forsslundi). Denne art måler 3-4 mm, er smallere og generelt lysere. 7.-10. antenneled mindre tværbrede. Pronotums sider som regel mere blødt rundede, men kan dog også være indbuede bagtil.

Hannernes genitalier kan også bruges til sikker id.

I myretuer kan der træffes andre slægter af rovbiller, såsom Lomechusa, Lomechusoides, Pella, og Thiasophila, der meget overfladisk kan ligne

Udbredelse

: Arten anses som værende sjælden i Danmark, men den kan sandsynligvis findes de fleste steder hvor Blodrød Rovmyre findes i stort tal.

Den kendes fra en del steder i Nordsjælland, hvor den af og til er fundet sammen med Lomechusoides strumosus. Af lokaliteter kan nævnes Brede, Ravnsnæs Skov, Teglstrup Hegn, samt Tisvilde, Fårehus, Als. De senere år er den fundet på en del jyske hedelokaliteter.

Dinarda dentata - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten findes i tuen året rundt, men er mindre talrig midt på sommeren. Findes som mange andre myrmekofile rovbiller lettest i foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Dinarda dentata baseret på Naturbasens observationer:
Dinarda dentata - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dinarda dentata - månedlig fordeling

Biologi

: Dinarda dentata er obligat myrmekofil, men ikke nær så avanceret som Lomechusa og Lomechusoides, som tilhører samme underfamilie (Aleocharinae). Den træffes udelukkende hos Blodrød Rovmyre (Formica sanguinea)

I modsætning til de nævnte slægter bliver Dinarda ikke et accepteret individ i boet, og bliver derfor ikke passet og plejet af myrerne. Derimod går Dinardas strategi ud på at undgå aggression fra myrerne. Dette gøres ved brug af særlige, meget veludviklede kirtler nær billens bagkropsspids. Når en myre og en Dinarda mødes nede i boet, rejser billen sin bagkrop mod myrens hoved, og udskiller et stof fra det såkaldte "appeasement gland complex". Dette stopper øjeblikkeligt myrens aggression, og myren giver sig til at slikke stoffet op fra billens bagkropsspids. Dette kirtelkompleks findes også hos Lomechusa og Lomechusoides, og bruges hos disse slægter til at stoppe aggression under første kontakt med myrerne, inden de bliver adopteret af kolonien. Dinarda mangler helt adoptionskirtlerne, som Lomechusa og Lomechusoides har. På trods af dette lever Dinarda en succesfuld tilværelse i kolonien, ved så vidt som muligt at undgå opmærksomhed fra myrerne.

I boet findes både den voksne Dinarda og deres larver primært i myrernes møddinger, og deres vigtigste fødekilde er døde myrer og madrester. Billerne er dog også i stand til at stjæle mad fra den dråbe der opstår, når to myrer fodrer hinanden via mund-til-mund-overførsel. Derudover kan billen, ved at snige sig ind under en myre, stimulere dennes munddele til at kaste mad op.

Hvis forholdene i reden bliver ugunstige, kan myrerne finde på at flytte hele kolonien til en ny rede. På stierne til den nye rede vil man kunne se Dinardaerne følge med deres værter. Billen må altså være i stand til at læse myrernes feromoner.

Levested

: Arten er udelukkende fundet hos Blodrød Rovmyre. Denne myre findes på tørre, sandede lokaliteter som åbne fyrreskove, heder, grå klit, overdrev mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hölldobler B, Kwapich CL (2019) Behavior and exocrine glands in the myrmecophilous beetle Dinarda dentata (Gravenhorst, 1806) (Coleoptera: Staphylinidae: Aleocharinae). PLOS ONE 14(1): e0210524. doi.org...journal.pone.0210524

Hansen, Victor. 1954 "Danmarks Fauna bind 59, Rovbiller 3. del". Gads Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: