:Længde: 1,8-2 mm. Oversiden er mørkt bronzefarvet, ofte med brunligt gennemskinnende dækvinger. Benene er rødgule. Følehornene og kæbepalperne er gullige med brunlige ydre led.
Hovedet er ret kraftigt punkteret med 2 tydelige pandegruber. Pronotum er ca. dobbelt så bredt som langt og ret kraftigt punkteret med en skarp midtfure. Siderne har bagtil en fin indskæring.
Dækvingerne har kraftige punktstriber, som er meget kort og utydeligt behårede. Mellemrummet mellem 1. og 2. punktstribe har ikke en punktstribe fortil.
:Ochthebius dilatatus ( www.fugleognatur.dk/gallery... ) og auriculatus ligner, men har meget kraftigere indskæring i pronotums sider bagtil og pronotums midtfure er bredere, med 2 gruber på hver side, som mangler hos minimus.
Ochthebius marinus ( www.fugleognatur.dk/gallery... ) har mere grønligt skær på forkroppen, normalt tydeligt lysere dækvinger og mangler pronotums midtfure. Derudover er den slankere.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Kan findes året rundt. Om vinteren findes den ofte i stormopskyl.
Tidsmæssig fordeling
af Ochthebius minimus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.