:Længde: 6-7 mm. Hovedet og størstedelen af bagkroppen er sort. Pronotum er enten sort eller rødgult. Dækvingerne, bagkroppens spids og benene er rødgule. Følehornene er sorte eller sortbrune med i hvert fald rødgult 1.-3. led og normalt brunligt, sjældnere rødgult sidste led. 2. sidste led (10. led) er normalt ikke tydeligt lysere end 3. sidste led (9. led).
Følehornene er ret kraftigt byggede og svagt fortykkede mod spidsen. Hovedet har et børstepunkt ved øjnenes inderrand. Pronotum er ikke punkteret. Dækvingerne er blanke med 3 børstepunktrækker. Børstepunktrækken ved sømmen har 8-10 punkter.
:Formen med rødt pronotum kan forveksles med Parabolitobius inclinans. P. inclinans adskilles ved at have spredt punktur og behåring på dækvingerne. Derudover har den noget slankere følehorn, som næppe er udvidede mod spidsen, og 4.-6. følehornsled er tydeligt længere. Følehornenes midterste led er brunlige og dermed lysere end hos B. castaneus.
Eksemplarer med sort pronotum kan forveksles med Bolitobius cingulatus. Den er dog lidt bredere og større (7-9 mm). Derudover har børstepunktrækken ved sømmen kun 5-6 punkter. Følehornene har kun rødgult 1. og 2. led. Endeleddet er altid rødgult hos denne art og 2. sidste led er ofte også rødgult, hvilket aldrig er tilfældet hos B. castaneus.
Bryoporus cernuus har også sort pronotum, men den adskilles let ved at have meget kortere følehorn med mørkt endeled.
Udbredelse
:Den er kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvestjylland. En ret almindelig art.
Hvornår ses den?
:Kan findes året rundt, men mest almindelig i foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Bolitobius castaneus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten findes på fugtig bund i løv og mos samt i hule træer, gamle stubbe og plantemøddinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
