:Længde: 1,7-2 mm fra øjnenes forand til dækvingespidsen. Hovedet og pronotum er sorte, sidstnævnte med tæt hvid skælklædning på siderne. Dækvingerne er sorte, ofte med et mere eller mindre udbredt rødligt parti bagerst. Dækvingesømmen er i hvert fald fortil hvidt skælklædt. Oversiden er i øvrigt fint og spredt lyst behåret. Kroppens underside er tæt hvidt skælklædt. Følehornene er sorte eller brunlige med ofte lysere rod. Benene er rødlige.
Følehornssvøben er 6-leddet. Lårene er utandede. Snuden er ret slank, hos hannen lidt kortere end, hos hunnen ca. så lang som pronotum og hovedet tilsammen.
Pronotum er bredere end langt med svagt rundede sider. Punkturen er kraftig og ret tæt. Sideknuder og midtfure mangler.
Dækvingerne har kraftige punktstriber. Mellemrummene er ca. så brede som striberne.
:Ceutorhynchus querceti og visse Coeliodes-arter, f.eks. nigritarsis, kan ligne lidt ved første øjekast, men de kan blandt andet adskilles ved at have partier med tydelige børster eller hår på dækvingerne, også uden for sømmen. C. querceti kan i øvrigt let kendes på at have tydelige sideknuder på pronotum.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet, men betragtes ikke som værende almindelig. Artens levevis taget i betragtning skyldes det dog højst sandsynligt, at den er overset. Den kan være svær at finde ved ketsjning, da Vej-Pileurt (i hvert fald nogle underarter) ofte er meget lavtvoksende. Den findes således lettest ved forsigtigt at løfte planterne over en bakke, hvor eventuelle biller kan rystes af.
Hvornår ses den?
:Findes primært i sommerhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Amalus scortillum baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
