Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars S. Madsen
    Foto: Lars S. Madsen
  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Daniel S. Kudsk
    Foto: Daniel S. Kudsk

Atlas

: Bøgeløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Bøgeløberen er en af vore smukkeste og mest iøjnefaldende løbebiller. Når den hastigt bevæger sig over skovbunden mellem døde stammer beklædt med tykke mospuder, ligner den nærmest en lille blå juvel. Den er tydeligt fladere og mere langstrakt end vores øvrige Carabus arter. Grundfarven er sort med tydeligt blåt eller blåviolet skær på vingedækker og forbryst. Vingedækkerne er groft rynkede med uregelmæssige længderækker af korn. Forbrystet er rynket og med kraftig midtfure og bagkanten er jævnt rundet hele vejen mellem de to baghjørner. Hovedet er langt og smalt. Følehorn, underside og ben er sorte. Længde: 25-35 mm.
Bøgeløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars S. Madsen

Variation

: Der er ingen nævneværdig variation indenfor Danmark.

Forveksling

: Bøgeløberen kan forveksles med flere andre arter i slægten Carabus. Den mest oplagte forvekslingsmulighed er jysk løber.

Udbredelse

: Bøgeløberen er sjælden og lokal i Danmark. Den er kun fundet i Østjylland (Hald sø ved Viborg og Uhre skov ved Vejle) samt på Bornholm, hvor den findes flere steder. I ældre tid er den også fundet flere steder omkring Silkeborg.

Udenfor Danmark er arten udbredt i Europa, men er sjælden og truet flere steder.

Bøgeløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne bille ses hele året men er mest talrig om efteråret når nyklækkede individer kommer frem. Larven ses om sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Bøgeløber baseret på Naturbasens observationer:
Bøgeløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bøgeløber - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne bille er et nataktivt rovdyr og jager primært snegle. Arten er knyttet til ældre løvskove, og findes især på skråninger og slugter i bøgeskove med varmt mikoklima, ikke for tæt kronedække og sparsomt bunddække. Der er ofte dødt ved, store sten og tykke lag af modpuder på levestedet. Den overvintrer på skovbunden i mørnede stubbe og stammer, under sten eller under tykke mospuder.

De voksne bøgeløbere kommer frem fra vinterdvalen om foråret hvor parringen og æglægning finder sted. Larven udvikles over sommeren og den nye generation af voksne dyr ses fra august og er talrigest i efteråret. De voksne biller bliver 2-3 år.

Bøgeløberen er rødlistet som moderat truet i Danmark og er internationalt rødlistet næsten truet. Arten trues især af fragmentering af levesteder, omkonvertering af løvskov til nåleskov samt fjernelse af dødt ved fra skovene.

Levested

: Ældre løvskove med varmt mikroklima og dødt ved på skovbunden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen (1968). Danmarks Fauna XXIV. Sandspringere og Løbebiller. Gads forlag

Carl H. Lindroth (1985). The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica. Volume 15. E.J Brill/Scandinavian Science press Ltd.

Den danske rødliste (redlist.dmu.dk)

Buglife The Invertebrate Conservation Trust. Species fact sheet:

www.buglife.org.uk...Blue-ground-beetle-sheet.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: