:Vingefang: 45-55 mm. På de sorte forvinger er der oftest 8 hvide og 3 gule/flødefarvede store og små pletter. De røde bagvinger med de sorte pletter, kan minde lidt om bagkroppen, som også er rød, men har en sort uregelmæssig streg, på langs af sig.
Den fuldvoksne larve er ca. 40 mm lang og har en sort grundfarve. Ned langs dens ryg, samt på begge sider af kroppen, har den et punkteret mønster af gule og hvide pletter. Den har korte kraftige børster, men er ikke nær så behåret som andre de fleste andre bjørnespinderlarver.
:Imago, den voksne sommerfugl, kan på forvingerne have forskellige variationer, som tilstædeværelsen af flere eller færre pletter, flere gule pletter, flere hvide pletter, eller indirekte kan have hvide eller gule pletter. Bagvingerne kan have andre mønstre, eller helt mangle det sorte pletmønster.
Ingen sønderlig variation hos larven.
Forveksling
:Kan forveksles med Euplagia quadripunctaria (rhodosbjørn), men denne har et stribet tigermønster på forvingerne, og ingen pletter – bagvingerne har pletter. Desuden er den, i Danmark, kun fundet én gang.
Udbredelse
:Meget sjælden på Jylland, undtagen, men er lokalt almindelig nogle steder i Nordøstsjælland, Lolland- Falster-Møn og på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra juni-august. Larven overvintrene fra starten af efteråret til slutningen af foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Jomfrubjørn baseret på Naturbasens observationer:
:Arten begynder normalt at flyve i juni, og fortsætter så med at flyve i juli-august, i skovlysninger -og enge, om eftermiddagen, helst i solskin. Flyver til tider også om natten, hvor den kan finde på at trække. Æggene lægges på nælde, kulsukker og hindbær. Larven lever overvintrene på/i visne plantedele, og forpupper sig om foråret.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
