Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: line  normann
    Foto: line normann
  • Fotograf: line  normann
    Foto: line normann

Kendetegn

: Vingefang 30-38 mm. Forvingerne er advarselsfarvede sorte med 3 par kraftigt røde pletter. Antennerne er svagt kølleformede. Bagvingerne er røde med tynd sort kant. Flyver uden lyd.
Seksplettet Køllesværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen

Variation

: Hos enkelte eksemplarer kan de røde pletter flyde mere eller mindre sammen.

Hos slidte eksemplarer kan man finde brune til næsten farveløse vinger. De røde pletter slides også væk med tiden.

Forveksling

: Kan forveksles med femplettet køllesværmer og engkøllesværmer; især hvis pletterne flyder sammen.

Udbredelse

: Almideligt udbredt i hele landet men med hovedudbredelse i det nordlige og østlige Jylland samt Sjælland. Den er sjældnere i Vestjylland samt trængt på Fyn og dele af Sønderjylland.

Findes tværs igennem Europa fra Spanien til det Kaspiske Hav.

Seksplettet Køllesværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago ses fra midt i maj til midt i august.

Tidsmæssig fordeling

af Seksplettet Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Seksplettet Køllesværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Seksplettet Køllesværmer - månedlig fordeling

Biologi

: De tøndeformede æg lægges om sommeren på foderplanterne - Alm. kællingetand og Sump-kællingetand - i fine små grupper. Æggene klækker i september, og larverne går i vinterhi efter få dage for så at starte op igen i april.Kokonen spindes gerne i et højt, tørt græsstrå. Når hunnerne forlader kokonerne som færdigdannede køllesværmere (imago), udsender de feromoner, som straks tiltrækker hanner, og parringen indledes. Parrene ses ofte hængende sammen, idet parringen kan vare op til et halv døgn.

Køllesværmeren er dagaktiv og suger nektar fra mange forskellige blomster, f. eks. tidsler, blåhat og djævelsbid.

Levested

: Den findes i det åbne landskab, hvor der er fødekilder til de voksne og foderplanter til larverne, hvilket vil sige, at enge, overdrev, tilgroede sand- og grusgrave, skovlysninger er egnede levesteder. Intensivt dyrkede arealer er det derimod ikke. Ses sjældent i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: