:Vingefang 30-38 mm. Forvingerne er advarselsfarvede metalliske-sortblå med 6 røde pletter på hver vinge (12 i alt). Antennerne er svagt kølleformede. Bagvingerne er røde med en tynd, sort kant.
Larven bliver mellem 19 og 28 mm, og kan kendes på sit faretruende (aposematiske) udseende med sin gule farve og sort-prikkede striber. Derudover er larven også omgivet af et tyndt lag 'korte' hår.
:Hos enkelte eksemplarer kan de røde pletter flyde mere eller mindre sammen.
Hos slidte eksemplarer kan man finde brune til næsten farveløse vinger. De røde pletter slides også væk med tiden.
Forveksling
:Kan forveksles med femplettet køllesværmer og engkøllesværmer; især hvis pletterne flyder sammen. Dog har ingen af de nævnte den sjette plet yderst nær vingespidsen.
Larven kan forveksles med femplettet køllesværmer-larven, men denne har længere hår i forhold til seksplettet køllesværmers korte hår.
Udbredelse
:Almideligt udbredt i hele landet men med hovedudbredelse i det nordlige og østlige Jylland samt Sjælland. Den er sjældnere i Vestjylland samt trængt på Fyn og dele af Sønderjylland.
Findes tværs igennem Europa fra Spanien til det Kaspiske Hav.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra slut juni til midt august. Larven ses fra september til start juni.
Tidsmæssig fordeling
af Seksplettet Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:De tøndeformede æg lægges om sommeren på foderplanterne, Alm. kællingetand og Sump-kællingetand - i fine små grupper. Æggene klækker i september, og larverne går i vinterhi efter få dage for så at starte op igen i april. Kokonen spindes gerne i et højt, tørt græsstrå. Når hunnerne forlader kokonerne som færdigdannede køllesværmere (imago), udsender de feromoner, som straks tiltrækker hanner, og parringen indledes. Parrene ses ofte hængende sammen, idet parringen kan vare op til et halv døgn.
Køllesværmeren er dagaktiv og suger nektar fra mange forskellige blomster, f. eks. tidsler, blåhat og djævelsbid.
Levested
:Den findes i det åbne landskab, hvor der er fødekilder til de voksne og foderplanter til larverne, hvilket vil sige, at enge, overdrev, tilgroede sand- og grusgrave, skovlysninger er egnede levesteder. Intensivt dyrkede arealer er derimod ikke. Ses sjældent i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.