Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: Thallusloberne (løvet) er brede og affladede.

Thallus er groft tuet og hængende, mat, grågrønt til gulgrønt og ofte med et blågrønt skær. Det er varierende grenet.

Barken er bølget-grubet. Marven er ofte udhulet af mider.

Frugtlegemerne er ofte sidestillede og forekommer almindeligt.

Klippe-Grenlav vokser på sur sten (granit) ved kysterne.

Den er uden soraler og soredier (finkornede ynglelegemer i afgrænsede områder, soraler)

Klippe-Grenlav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Forveksling

: Tue-Grenlav har oprette grene og gror på løvtræsbark; den mangler ligesom Klippegrenlav soraler og soredier.

Børste-Grenlav (R. cuspidata) har smalle thalluslober og kompakt marv.

Andre arter af Grenlav vokser og træ og/eller har soraler og soredier.

Udbredelse

: Ret sjælden, dog almindelig på kystklipper på Nordbornholm og Christiansø.
Klippe-Grenlav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Klippe-Grenlav baseret på Naturbasens observationer:
Klippe-Grenlav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klippe-Grenlav - månedlig fordeling

Biologi

: Følger den sædvanlige lavbiologi.

Laver er for de flestes vedkommende sæksporesvampe, hvis løv indeholder grønalger eller cyanobakterier, der leverer kulhydrat til laven fra deres fotosyntese. Hvor det er cynanobakterier, der kan foretage kvælstoffiksering, kan der også være tale om kvælstofforsyning til laven; dette er især aktuelt i relativ uforurenede områder med beskedent kvælstof-nedfald (heder, klitter, større skove)

Der er tale om en slags symbiose, men grønalgerne/cyanobakterierne får tilsyneladende ikke noget direkte ud af det, og må betragtes som lavens "arbejdsslaver" eller "tvangsarbejdere". De opnår dog nok i mange tilfælde en vis fysisk beskyttelse og kår-stabilitet ved at være indesluttet i lavens svammpevæv.

Langt de fleste laver er som sagt sæksporesvamp (sporerne dannes ved reudktionsdeling i sækformede skrukturer asci (ental ascus)), og de har som disse kønnet forplantning, hvor de kønnede spore dannes i frugtlegemerne, der ofte er skålformede og kaldes ascidier (samlinger af asci, sporesække), men kan også have andre former.

De kønnede sporer er spredningsenheder for laven, som andre svampesporer er. Men når en spore spirer, skal den ret hurtigt finde den rette symbiosepartner. Det fungerer ofte i praksis, men kan alligevel i mange tilfælde et problem for laven. - Derfor har de fleste laver ukønnede sporer (d.v.s. ikke fremkommet ved reduktionsdeling), som er små klumper indeholdende både svampehyfer og symbiosepartneren (grønalger og/eller cyanobakterier). Disse pakker kan være mikroskopiske (soredier samlet i større enheder, soraler) eller større (bl.a. isidier). Nogle gange er det små stykker løv, der rives løs og kan gro videre, hvis det lander et passende sted.

Den ukønnede formering med ukønnede sprer (ynglelegemer) spiller en stor rolle hos laver, og er den vigtigste, men ikke den eneste spredningsmåde.

For slægten Grenlav (Ramalina) er den involverede symbiosepartner arter af grønalgeslægten Trebouxia

Grønalgeslægter, der kan være involveret i lavsymbiose er bl.a. Trebouxia, Myrmecia, Apatococcus,Trentepohlia og Stichcoccus foruden den nævnte Trebouxia.

Involverede slægter af cyanobakterier er oftest en af følgende: Nostoc, Scytomena eller Stigonema.

Nogle, f.eks. arter af Skjoldlav (Peltigera) kan godt have både cyanobakterier og encellede grønlager involverede i symbiosen.

Levested

: Sure sten og klipper (granit) ved kysterne,
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: