Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Per Christiansen
    Foto: Per Christiansen

Atlas

: Kejserkåbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang: 54-70 mm. Vores største perlemorsommerfugl. Hunnerne er gennemgående størst. Hannen er orangerød med tydelige duftskælstriber i forvingen. Hunnen mere brunlig med pletter i forvingen.

Undersiden med 3-4 mere eller mindre tydelige perlemorsstriber, hvilket er et sikkert kendetegn fra andre perlemorsommmerfugle.

Kejserkåbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Variation

: Nogen variation i størrelse især hos hannen, hvor små former forekommer. Mod slutningen af flyvetiden er hunnerne noget afbleget.

Hun-formen "valesina" har grå grundfarve og udgør i visse bestande 1-10 pct. af hunnerne.

"Valesina" findes især i de sydlige dele af udbredelsesområdet.

Forveksling

: Hannen kan i flugten forveksles med større takvinger og andre perlemorsommerfugle, men kendes på størrelsen. I ro er duftskælstriberne et sikkert kendetegn.

Hunnen kan forveksles med Kirsebærtakvinge. Kejserkåbe kendes fra andre perlemorsommerfugle på bagvingeundersidens striber.

Udbredelse

: Tidligere udbredt i hele landet i løvskove, men er forsvundet fra mange lokaliteter i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland. På Midt- og Sydsjælland stedvis talrig. Udbredt og almindelig på Lolland-Falster og Møn.
Kejserkåbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid fra juli-august. Flyvetiden starter i gode år allerede i juni og kan fortsætte til september. Normalt maksimum er de sidste to uger af juli.

Kejserkåben kan leve længe og pæne eksemplarer ses ofte i august.

Tidsmæssig fordeling

af Kejserkåbe baseret på Naturbasens observationer:
Kejserkåbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kejserkåbe - månedlig fordeling

Biologi

: Parringsdans flyvende i luften. Begge køn flyver med høj vingefrekvens ligeud, mens hannen flyver rundt om hunnen og afgiver duftstoffer. Efter parring hænger parret sammen og sætter sig på undersiden af et blad.

Ægget lægges i furer på træstammer eller mellem græs og blade i skovbunden.

Larven klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig. Efter overvintring lever larven på viol. Forpupning på træstammer og i krat.

Levested

: Arten flyver i løvskove med lysninger. Kreatur- eller hjortehold i skoven begunstiger arten ved, at det nederste løv bliver bortædt, og der kommer mere lys og varme til violer og larver.

I slutningen af flyvetiden ses Kejserkåber ofte langt fra lokaliteterne, og generelt har hannerne en tendens til at flytte sig og kan observeres enkeltvis i haver og byer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: