Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Kim Vognsen
    Foto: Kim Vognsen
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen

Atlas

: Kejserkåbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 54-70 mm. Vores største perlemorsommerfugl. Hunnerne er gennemgående størst, mere brunlig og med pletter inderst på forvingen. Hannen er orangerød med 4 duftskælstriber: 3 tydelige duftskælstriber og 1 kortere duftskælstribe over de øvrige. Hunnen har pletter hvor hannerne har duftskælstriber. Meget karakteristisk med de store diffuse sømpletter, som ofte ikke danner halvmåner (en halvcirkel under pletten). Pletterne svinger fra at være sorte til mere brunlige.

Undersiden har 3-4 mere eller mindre tydelige perlemorstriber (grønne striber), hvilket er et 'sikkert' kendetegn.

Kejserkåbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Variation

: Nogen variation i størrelse især hos hannen, hvor små former forekommer. Mod slutningen af flyvetiden er hunnerne noget afbleget.

Hun-formen "f. valesina" har grå grundfarve og udgør i visse bestande 1-10 pct. af hunnerne. Den findes især i de sydlige dele af udbredelsesområdet.

Forveksling

: Hannen kan i flugten forveksles med større takvinger og andre perlemorsommerfugle, men kendes på størrelsen. I ro er duftskælstriberne et sikkert kendetegn.

Hunnen kan forveksles med nogle af takvingerne og perlemorsommerfuglene, men kendes fra dem på bagvingeundersidens striber og oversidens store diffuse sømpletter.

Udbredelse

: Tidligere udbredt i hele landet i løvskove, men er forsvundet fra mange lokaliteter i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland. På Midt- og Sydsjælland stedvis talrig. Udbredt og almindelig på Lolland-Falster og Møn.
Kejserkåbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er typisk fra juli-august. Flyvetiden starter dog i gode år allerede i juni og kan fortsætte til september. Normalt maksimum er de sidste to uger af juli.

Kejserkåben kan leve længe og pæne eksemplarer ses ofte i august.

Tidsmæssig fordeling

af Kejserkåbe baseret på Naturbasens observationer:
Kejserkåbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kejserkåbe - månedlig fordeling

Biologi

: Parringsdans flyvende i luften. Begge køn flyver med høj vingefrekvens ligeud, mens hannen flyver rundt om hunnen og afgiver duftstoffer. Efter parring hænger parret sammen og sætter sig på undersiden af et blad.

Ægget lægges i furer på træstammer eller mellem græs og blade i skovbunden.

Larven klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig. Efter overvintring lever larven på viol. Forpupning på træstammer og i krat.

Levested

: Arten flyver i løvskove med lysninger. Kreatur- eller hjortehold i skoven begunstiger arten ved, at det nederste løv bliver bortædt, og der kommer mere lys og varme til violer og larver.

I slutningen af flyvetiden ses kejserkåber ofte langt fra lokaliteterne, og generelt har hannerne en tendens til at flytte sig og kan observeres enkeltvis i haver og byer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: