Den såkaldte "biguttulus-gruppe" består af Almindelig, Syngende, Jysk og Sydlig Markgræshoppe. Hunnerne er så godt som umulige at bestemme med 100 % sikkerhed, mens hannernes vingeribber godt kan bruges til en sikker bestemmelse. Dog anbefales det, at man bruger de meget forskellige sange til bestemmelse af arterne
Kendetegn
:13-24 mm. Hunnen størst. Er som regel brunlig, men farven varierer kraftigt. Vingerne strækker sig ud over bagkropsspidsen. Costalfeltet på vingerne er bredt. Bagkropsspidsen rød. Ligner de andre medlemmer af "Biguttulus-gruppen" rigtig meget.
:Ligsom Syngende Markgræshoppe varierer Jysk markgræshoppe meget i farven.
Forveksling
:Forveksles meget let med Almindelig, Syngende og Sydlig markgræshoppe der sammen med Jysk markgræshoppe kaldes "Biguttulus-gruppen". De 4 arters hanner kendes bedst på de forskellige kaldesange, mens hunnerne nærmest er umulige at adskille. Hannerne af Almindelig og Sydlig har dog et smallere costalfelt end Syngende og Jysk.
Udbredelse
:Jysk Markgræshoppe blev første gang beskrevet i 2003. Den er kun fundet i klitterræner på en strækning ved den jyske vestkyst fra Blåvandshuk til Hvide Sande. Arten er endemisk for dette begrænsede område og kendes ikke fra andre steder.
Hvornår ses den?
:Nymfen kan træffes fra maj. Den voksne fra juni til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Jysk Markgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af planteføde. I fangenskab er den set spise flere forskellige arter græs, bla. ganske almindeligt plænegræs. Arten er udskilt som en ny fra Syngende Markgræshoppe. Dens levevis afviger formentlig ikke væsentligt fra Syngende Markgræshoppes. Sangen minder om Syngende Markgræshoppe, men Jysk markgræshoppes sang er kortere. Rivalsangen minder om kaldesangen, men er kortere og hurtigere.
Levested
:Er fundet i varme og tørre klitter, men da arten først er beskrevet i 2003 er den ikke fuldt ud undersøgt og kan måske findes på andre slags lokaliteter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
