Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jurate Jensen
    Foto: Jurate Jensen
  • Fotograf: Kjeld Brem
    Foto: Kjeld Brem
  • Fotograf: Kjeld Brem
    Foto: Kjeld Brem

Atlas

: Iris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 58-72 mm. Hunnen er tydeligt størst. Kokssort grundfarve med hvide pletter i forvingen og hvid stribe over bagvingen. Skinner solen på hannens vingeoverside i den rigtige retning, opstår et klart blå-violet skær, som hunnen ikke har. Begge køn har en meget tydelig orange øjeplet på bagvingerne, som kan ses på både over- og undersiden, og en øjeplet på forvingerne, som kan er tydelig på undersiden, men svag – og ofte manglende – på oversiden.. Undersiden er grå med et rødbrun område midt på vingenerne, og på bagvingeundersiden er der et hvidt bånd med en tand (spids trekant), som vender udad.

Larven er grøn med lyse striber. Den er karakteristisk ved at have to hornlignende udvækster på hovedet, som ligner snegles øjne.

Iris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jurate Jensen

Variation

: Der ses en vis variation i de hvide pletters og de orange områders størrelse. En form uden hvide tegninger (f. iole) er vistnok ikke set i Danmark. Størrelsen varierer en del. I dårlige år fremkommer sene, små, svagt flyvende iris.

Forveksling

: Iris kan forveksles med hvid admiral, poppelsommerfugl og ilia. Adfærd og udseende ligner til forveksling ilia og poppelsommerfugls, og de to arter kan ikke med sikkerhed adskilles i flugten.

Iris forveksles let med ilia, men iris er lidt større, har en svag eller manglende orangeringet øjeplet på forvingeoversiden – som er tydelig hos ilia – samt har den ikke to orangeringet øjepletter på bagvingerne (hvilket ilia 'kan' have). Følehornsspidser på iris er orange, hvor ilia har gule. Derudover har iris et meget lyst-hvidt bånd på dens rødbrune underside, hvor båndet er svagt på ilias lysebrune underside. Ilia mangler desuden den tand (spidse trekant) som stikker udad bagvingeundersidens hvide bånd, som iris har.

Poppelsommerfugl er en smule større end iris, og mangler de orange øjne på bagvingerne. Den har også en orange linje i sømfeltet, som iris mangler. På undersiden er den kraftigt orange, hvor iris er rødbrun.

Hvid admiral er i familie med poppelsommerfugl, og mangler derfor også de orange øjne på bagvingerne, samt har en orange underside, modsat iris' rødbrune.

Udbredelse

: Danmark ligger på artens nordgrænse. Det første danske fund blev gjort i 1872, i Sundby Storskov på Lolland, hvorfra den langsomt spredte sig. Men, blot indenfor de sidste 50 år, har den spredt sig hurtigt til resten af landet. I dag er iris almindelig i store dele af landet – dog endnu lokal i de vestlige dele af Jylland. Iris er relativt almindelig i løvskove med pil, men bliver ofte overset, da de gemmer sig i trækronerne.
Iris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bedste tid er omkring 20. juli, hvor både hanner og hunner flyver. Hannerne klækkes normalt en uge inden, de første hunner kommer. Hunnerne fortsætter flyvningen ind i august. Flyvetiden er afhængig af temperaturen i forsommeren. I gode år kan Iris ses flyve allerede i begyndelsen af juli. I den kolde sommer i 1987 begyndte flyvetiden først 16. august, hvor små sent udviklede hanner viste sig.

Tidsmæssig fordeling

af Iris baseret på Naturbasens observationer:
Iris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Iris - månedlig fordeling

Biologi

: Iris overvintrer som lille larve. Larven vokser hurtigt i løbet af forsommeren for at forpuppe sig medio eller ultimo juni. Imago klækkes medio juli. Hannen er territorial og opholder sig i trætoppene. Hannerne laver "mud-puddling", hvor da lander på jorden (ofte grusstier) for at suger nitrat og ammoniak, som de giver til hunnerne under parring. De har ofte en fast udkigspost, hvorfra de tager afstikkere og forfølger andre sommerfugle. Parringsspil foregår delvist på jorden. Æglægning foregår i bølgeflugt på forskellige pilearter i halvskygge. I slutningen af flyvetiden er hunnerne tilbøjelige til at strejfe omkring. Forpupning hængende på undersiden af et pileblad.

Levested

: Iris er knyttet til fugtige lyse etageskove med bevoksninger af pil. Derfor er den udbredt i løvskov og moser.

De senest indberettede arter i Naturbasen: