:Vingefang: 35-45 mm. Både for- og bagvingeoversiden er spækket af små okkergule-orange felter. Felterne omgives af sorte streger. "Netmønsteret" er karakteristisk for pletvinger. På bagvingerne har den sorte pletter i ydrefeltet (den anden yderste række orange felter) Bagvingeundersiden er ligeledes inddelt i felter, nemlig flødefarvet-hvid og orange-lysebrun. Felterne er flere steder arrangeret efter farve, hvilket resulterer i adskillige striber, opbygget af felter med samme farve.
Den fuldt udviklede larve (Længde: 24-28 mm) er sort med hvide pletter/"perlebesætninger" i segmentovergangen, og har sorte, forgrenede torne. Hovedet er stærkt orangerødt med sort frontaltrekant, sort øjeplet og sort behåring. I larvens første tre udviklingsstadier (før diapausen hen over vinteren) er både hud og torne imidlertid lysere, og hovedet brunt eller sort. En fuld beskrivelse af larvernes udseende i de forskellige udviklingsstadier kan findes i: Wahlberg, N. 2000. Comparative descriptions of the immature stages and ecology of five Finnish melitaeine butterfly species (Lepidoptera: Nymphalidae ). Entomol. Fennica 11:167-174.
:Flere sære abberationer er fundet i Danmark. Bl.a. kendes flere eksemplarer, hvor ternene på begge vingesider er "flydt" sammen og har skabt de mærkeligste tegninger.
Forveksling
:Okkergul pletvinge let kan forveksles med brun pletvinge, mørk pletvinge og hedepletvinge.
Brun pletvinge har ikke pletter i ydrefeltet på bagvingerne, hvilket okkergul pletvinge har, og ligeledes er vingeoversiden en mere brunlig tone, hvor okkergul pletvinges er lysere og mere okkergul-orange.
Mørk pletvinge er mere mørk end orange, hvilket er det modsatte af okkergul pletvinge. Mørk pletvinge lever i Danmark kun i Børstingerød Mose og ved Egelund (Bastrup Sø) – begge på Sjælland.
Okkergul pletvinge kan også forveksles med hedepletvinge, som dog er mere kontrastrig og i flere nuancer, med lyse felter, hvilket okkergul pletvinge ikke har. Hedepletvinge har desuden cremefarvede pletter på forvingeoversiden, og cremefarvet omkreds på de sorte pletter fra undersiden, hvilket okkergul pletvinge ikke har.
Okkergul pletvinge kan let adskilles fra perlemorsommerfuglene, da de ikke har netmønsteret, men i stedet mange sorte pletter, hvilket okkergul pletvinge kun har i bagvingens ydrefelt.
Larven ligner i starten brun pletvinge, og er svær at skelne fra denne. Efter diapausen (dvs. i foråret) udvikler larven af okkergul pletvinge et let genkendeligt orange-rødt hoved, hvor det hos brun pletvinge forbliver sort gennem hele larvetiden. Dette kendetegn kan imidlertid ikke bruges til adskillelse af de tidligere larvestadier sensommer og efterår.
Udbredelse
:Efter årtiers tilbagegang har okkergul pletvinge i det seneste årti bredt sig fra de klassiske jyske kerneområder og Øernes kystlokaliteter til store dele af landet. Således er den pr. 2024, dukket op på mange lokaliteter, hvorfra den forsvandt for mange år siden. Den er endog dukket op på flere øer, hvilket vidner om et pænt spredningspotentiale. Formentlig handler fremgangen om, at mange relativt ringe naturlokaliteter netop for denne art er egentlige levesteder - larveplanten lancetvejbred er jo ingenlunde sjælden.
Hvornår ses den?
:Imago fra maj-juni. Larven overvintrer og larvetiden strækker sig fra juli til sidst i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Okkergul Pletvinge baseret på Naturbasens observationer:
:En hurtig og aktiv sommerfugl, som hverken er kræsen med nektarkilderne eller tilbageholdende med indtagelsen. I gråvejr ses cinxia ofte siddende med sammenklappede vinger i læ under blade af høje urter eller små buske.
Larven lever overvintrende i små søskendekuld i spindet på de forskellige vejbred arten lever af. Senere i april-maj breder de sig ud over området og kan let ses vandre afsted, enkeltvis, f.eks på stier mv.
Levested
:Knyttet til tørre steder som heder, overdrev og klitter med en rig flora - eller små frigræsarealer med vejbred.
Trusler
:Larver og pupper er særligt sårbare over for nuværende industrielle slaglekvasende maskiner brugt af landbrug, kommuner og Haveejere.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
