Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Morten Swayne Storgaard
    Foto: Morten Swayne Storgaard
  • Fotograf: Morten Swayne Storgaard
    Foto: Morten Swayne Storgaard

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Generel model af en sommerfuglevinge (Eeles, 2015).

Kendetegn

: Vingefang 8-10 mm. Det forreste vingepar er gyldne og med en lilla-violet plet ved vingens base (tættest på kroppen), mens bagvingerne er brunlige. Kroppen er gylden til kobberfarvet, nogle gange med lilla nuancer på bagkroppen. På hovedet har både hunner og hanner antenner, der hos hannerne er væsentligt længere (2/3-7/8 af forvingens længde) end hos hunnerne (1/2-2/3 af forvingens længde). Hovedet er hos hannen gult, mens det hos hunnen er brungult. Hos begge køn er hovedet øverst beklædt med gule, hårlignende skæl.
Kærursommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Der ses variation i størrelsen af de lilla-violette pletter på forvingernes base. Den lilla-violette plet går som oftest fra forvingens yderste, øvre kant (costa) til den nederste kant (indre margin), illustreret på fig. 1.

Forveksling

: Kærursommerfugl kan forveksles med Micropterix isobasella, M. sicanella, M. garganoensis, M. mansuetella, samt hunner af M. aruncella, da alle disse arter har gyldne vinger uden markeringer eller mønster. Kærursommerfuglen kan dog skelnes fra disse, på sine lilla-violette pletter ved forvingernes base, samt sine gule, hårlignende skæl på toppen af hovedet.

Udbredelse

: Kærursommerfuglen findes fra det nordlige Europa til central Sibirien.
Kærursommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan ses fra slutningen af april til tidlig juli.

Tidsmæssig fordeling

af Kærursommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Kærursommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kærursommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Kærursommerfuglen starter livet i jorden. Små, ovale æg, der kun måler godt 0,38 x 0,24mm til 0,53 x 0,43mm, lægges i vegetationen ovenpå jorden. Æggenes overflade ligner et månelandskab af små dråbeformede forhøjninger, da æggets yderste lag består af et hygroskopisk gelatinøst materiale, som suger vanddamp fra omgivelserne til sig. Fra æggene klækker larverne, der kan leve af både detritus (dødt organisk materiale), friskt plantemateriale, samt de tynde rodlignende tråde (hyfer) som svampe blandt andet består af. Kærursommerfuglelarven gennemgår fire stadier før den forpupper sig i en kokon bestående af silke og små stykker jord. Når transformationen fra larve til sommerfugl er fuldendt, har kærursommerfuglen modsat de fleste andre sommerfugle ikke en sugesnabel, men derimod bevægelige kindbakker (mandibler). Disse bruger kærursommerfuglen til at skære sig ud af sin kokon, men også til at bearbejde det pollen, den voksne sommerfugl lever af. Det latinske navn afslører dens forkærlighed for eng-kabbeleje (Caltha palustris, Ranunculaceae), men pollen fra andre urteagtige planter, halvgræsser (bl.a. Carex spp.), og træer (Crataegus, Acer) er også på menuen.

Desuden tilhører kærursommerfuglen familien ursommerfugle (Micropterigidae), der er de primitiveste af alle sommerfugle. Fossiler af disse primitive sommerfugle er blevet fundet i rav, der menes at være ca. 100-130 millioner år gammelt.

Levested

: Findes oftest i fugtige skovområder, krat, moser, enge og lysninger så længe jorden er fugtig, da æg og larver kræver høj fugtighed. Findes ofte hvor der er ranunkler (Ranunculus spp.) og eng-kabbeleje (Caltha palustris).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Common, I. F. B. (1990). Moths of Australia / I.F.B. Common ; with photographs by Ederic Slater. Carlton, Vic: Melbourne University Press.

Eeles, P. (2015). Butterfly anatomy. Retrieved from www.dispar.org/reference.php... 31 July 2019

Erenler, H. E., & Gillman, M. P. (2010). Synchronisation of adult activity of the archaic moth, Micropterix calthella L. (Lepidoptera, Micropterigidae), with anthesis of sedges (Carex spp., Cyperaceae) in an ancient wood. Arthropod-Plant Interactions, 4(2), 117-128. Retrieved from doi.org...s11829-010-9090-7. doi:10.1007/s11829-010-9090-7

Fugle og Natur. Kærursommerfugl. Retrieved from www.fugleognatur.dk/artintro... 31 July 2019

Hashimoto, S. (2010). A taxonomic study of the family Micropterigidae (Lepidoptera, Micropterigoidea) of Japan : with the phylogenetic relationships among the Northern Hemisphere genera. Kita-Kyūshū-Shiritsu-Shizenshi-Rekishi-Hakubutsukan-kenkyū-hōkoku / Rui A, Shizenshi, 4, 39-109. Retrieved from publikationen.ub.uni-frankfurt.de...14713

nbn-resolving.de...resolver.pl...

Herbison-Evans, D., & Crossley, S. Glossary of Lepidoptera Technical Terms. Retrieved from lepidoptera.butterflyhouse.com.au...glossary 31 July 2019

Naturhistoriska riksmuseet. Micropterigidae, Micropterix calthella. Retrieved from www2.nrm.se...micropterix_calthella 31 July 2019

Naturkundliches informationssystem. Micropterix Hübner 1825. Retrieved from www.nkis.info...extaustaxonshow.cgi 31 July 2019

UKMoths. Micropterix calthella. Retrieved from ukmoths.org.uk... 31 July 2019

Zeller-Lukashort, H. C., E. Kurz, M., Lees, D., & Kurz, M. (2007). A review of Micropterix Hübner, 1825 from northern and central Europe (Micropterigidae). Nota Lepidopterologica, 30, 235-298.

De senest indberettede arter i Naturbasen: