:Skallen lilla med indslag af lysere lilla farver. Max højde 25 mm.
Den har tydelige suturer.
Den har meget svage tænder i den ydre læbe, de kan bedst ses i lup eller med fotoforstørrelse.
Vinklen mellem de ydre læber og sifon kanalen danner en stump vinkel.
:Farverne kan variere en del, fra ensfarvet gråbrun med forskellige stribninger til nærmest rødlig.
Forveksling
:De andre arter af Dværgkonk har veludviklede tænder.
Tritia nitida er fejlagtigt registreret som Tritia Reticulata i mange år, men denne art har en mere mediteran udbredelse med nordgrænse omkring de sydlige Britiske øer, og den forekommer ikke i Danmark. Den har næsten flade vindinger på spiret, lave suturer og 9 mere tydelige tænder.
Udbredelse
:Limfjorden, Nordøst-Jylland, Århusbugten, Vejle, Haderslev, Tønder, Nord- og Nordvest-Sjælland.
Ellers er den udbredt i hele Vesteuropa inclusiv Sortehavet, Ukraine, Georgien og Tyrkiet. Kun enkelte fund i Marokko, Algier og Tunis.
Hvornår ses den?
:Året rundt. Især opskyl af tomme sneglehuse på stranden.
Tidsmæssig fordeling
af Dværgkonk baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den er et rovdyr og ådselsæder, som lever af smådyr og døde fisk. Den har en veludviklet lugtesans og kan lugte døde fisk på lang afstand.
Den har yngletid om foråret og sommeren, hvor hunnerne lægger sine æg i ca. 5 mm. høje ægkapsler på klumper af tang, ålegræs, tomme muslingeskaller eller sten.
En enkelt ægkapsel indeholder 50- 100 æg, som klækkes efter 4 uger. Larverne har svømmesejl, som gør at de bevæger sig igennen vandsøjlen. Efter 2- 3 uger falder larverne ned til bunden og forvandler sig til voksne snegle.
Dværgkonken præderes af især søstjerner. Hvis den angribes af en søstjerne, kan den stikke af ved at vride sin fod voldsomt fra side til side, så den nærmest springer hen over bunden.
Levested
:Dværgkonken lever nedgravet under sandet på relativt lavt vand fra strandkanten og ud til en dybde på ca. 10 meter. For at respirere har de et ånderør som stikker op over sandet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
